Det går ud over patientsikkerheden, når lægers arbejdsmiljø lider

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Næsten halvdelen af lægerne på sygehusene oplever i lav eller meget lav grad, at de har den fornødne tid til deres arbejdsopgaver. Halvdelen af lægerne fortæller i samme landsdækkende undersøgelse, at de ikke mener, at bemandingen på deres arbejdsplads passer til antallet af og typen af arbejdsopgaver. 45 pct. oplever, at arbejdstempoet er for højt. Og hele 66 pct. siger, at de i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad er påvirket af arbejdsrelateret stress.

Undersøgelsen, som 4.500 yngre læger har deltaget i, dokumenterer desuden, at der er en direkte sammenhæng mellem arbejdsmiljø og behandlingskvaliteten. Næsten alle læger, der har et godt arbejdsmiljø, vurderer at behandlingskvaliteten på deres afdeling er god. Men det gælder kun for under halvdelen af dem, der vurderer, at deres arbejdsmiljø er dårligt.

Som formand for mere end 13.000 læger på hospitalerne kommer de mange påbud fra Arbejdstilsynet ikke bag på mig. Ofte bliver de givet til afdelinger, hvor lægerne allerede på andre måder har gjort opmærksom på, at arbejdsmængderne er for store. Der er ingen tvivl om, at sundhedsvæsenet er alt for presset mange steder. Mængden af opgaver stemmer ikke overens med antallet af hænder til at løse dem. Og det kan ikke undgås, at mangel på ressourcer og for stort arbejdspres kan mærkes på kvaliteten af den behandling, som patienterne får.

Jeg er derfor overbevist om, at de påbud, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i, ikke er enlige svaler. Tilsvarende påbud vil kunne gives mange andre steder, hvor mængden af opgaver og antallet af patienter ikke stemmer overens med antallet af medarbejdere.

Arbejdstilsynets påbud og tallene om lægers arbejdsmiljø er alarmerende. Og de skal tages alvorligt, for de vidner om et sundhedsvæsen, der mange steder er så presset, at det går ud over patientsikkerheden.

Spørgsmålet er, hvor mange gange skal vi dokumentere, at læger risikerer at give en mindre god behandling, når deres arbejdsmiljø er dårligt, før politikerne lytter?

Løfter om behandling og balancen mellem opgaver i sundhedsvæsenet og antallet af ansatte til at løse dem, skal følges ad. Resultaterne i vores undersøgelse viser jo vejen: Er arbejdsmiljøet i orden, det vil sige, passer bemandingen til antallet og typen af arbejdsopgaver, har man som læge (og øvrig sundhedsansat) den fornødne tid til rådighed, og er arbejdstempoet passende, så er patientsikkerheden også god. Det er den vej, vi skal gå.