Søren Gade udstiller udenlandske studerende uretfærdigt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Søren Gade havde forleden her på siderne fundet en ny måde at mistænkeliggøre europæiske borgere i Danmark på.

Skulle man have misset indlægget, kan det nogenlunde retfærdigt resumeres til, at svenske eller rumænske studerende stjæler velfærdskronerne ud af danske pensionisters pengepunge, når de modtager den SU, de er berettiget til under uddannelse i Danmark.

Det er en mere end forsimplet form for købmandslogik, hvor Søren Gade belejligt glemmer at forholde sig til, hvor stor en gevinst de udenlandske studerende er.

Lad mig slå to ting fast med det samme. De øgede udgifter til SU til europæiske studerende udtrykker alene, at vi har flere europæiske studerende. Og for proportionernes skyld modtager de blot fire pct. af de samlede danske udgifter til SU.

Dernæst kan vi kigge på undersøgelser foretaget for DTU, der viser, at internationale ingeniør- og it-kandidater allerede giver overskud efter tre år – altså langt mere værdi end en relativ stigning i udgifterne.

Og så kan vi lytte til chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i DI, Mette Fjord Sørensen, der vurderer, at internationale studerende bidrager med et internationalt udsyn og en arbejdskapacitet, som danske universiteter og virksomheder har brug for.

Ud fra både økonomiske og kulturelle betragtninger ser jeg tendensen som positiv. Det er et udtryk for, at vi i Danmark har universiteter af en så høj kvalitet, at andre EU-borgere er villige til at forlade land og familie i en årrække for at dygtiggøre sig på danske universiteter.

Søren Gade vil have os til at tro, at mens vi sover, »stiger en EU-borger ombord på det næste fly til sit hjemland med en dansk check i hånden«. Men faktum er, at under halvdelen af de udenlandske studerende forlader Danmark, efter at de har afsluttet deres uddannelse.

Det danske arbejdsmarked er attraktivt – særligt når man har fået netværk og sprogkundskaber gennem uddannelse. Det skal vi være glade for. Nye tal fra Tænketanken Europa og FH peger på, at EU-borgeres samlede bidrag til den danske velfærd i perioden 2002 til 2018 har udgjort mindst 45 mia. kr.

Det er lodret forkert, når Gade skriver, at den danske model ikke kan holde til, at europæiske borgere får adgang til danske velfærdsydelser. Tværtimod er det en rigtig god investering i både uddannelse og arbejdsmarked.