Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

SU til udenlandske studerende skal give energi til det danske arbejdsmarked

Er det i orden, at udenlandske borgere kan komme til Danmark og få SU, fordi de har samme rettigheder som danskere efter blot 10 timers arbejde om ugen, spurgte Søren Gade i sin klumme i JP i sidste uge. Du kan selv gætte hans bud på svaret. Det svar vil jeg gerne udfordre. For jeg mener ikke blot, at det er i orden. Jeg mener også, det er nødvendigt.

Vi har brug for udenlandsk arbejdskraft, hvis vi ønsker vækst og velstand i Danmark. Vi kommer til at mangle 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025. Uden de udenlandske medarbejdere risikerer Danmark at tabe opgaverne til konkurrenter i udlandet, fordi vi ikke kan levere ingeniørerne selv.

De udenlandske studerende er derfor ikke et problem, der smæsker sig i et tag-selv-bord af velfærdsydelser, som Gade mener, men en del af løsningen på vækst og velfærd, hvis vi formår at fastholde dem. I Rambøll er vi alene i Danmark 48 forskellige nationaliteter. Vi henter 75 pct. af omsætningen fra udlandet, og vores internationale medarbejdere er med til at skabe den forbundethed til det globale marked.

I stedet for at lukke SU-kassen skal vi derfor gribe fat om roden på problemet og blive skarpe på, hvordan vi fastholder de dygtige udenlandske studerende efter endt studie. For 40 pct. af internationale studerende forlader fortsat Danmark efter deres uddannelse, og det tal er for højt.

Her har vi ikke mindst i erhvervslivet en vigtig rolle i at bidrage til at gøre det nemt for udlændingene at få arbejde og bosætte sig i Danmark. Vi skal også have den 4-årige erhvervskandidatuddannelse til at virke hurtigst muligt, da dette kan sikre en glidende overgang til arbejdslivet og dermed fastholdelse i Danmark. Og så bør vi overveje at begrænse antallet af udenlandske studerende på studier, hvor vi ved, at det er svært at få arbejde i Danmark efter endt studie. For vi kan ikke være bekendt at uddanne dem til arbejdsløshed.

I en tid med pres på arbejdsmarkedet skal vi sætte alle sejl ind for at styrke de udenlandske studerendes muligheder for at træde ind på det danske arbejdsmarked. I stedet for at lukke os om os selv har vi alle en fælles opgave med at åbne os mod verden og gøre Danmark til et af de meste attraktive lande at bosætte sig og få arbejde i.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.