At de få fiskere, der er tilbage, skulle have indvirkning på torskebestanden, er simpelthen naivt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Næsten alle forandringer i naturen kommer nu om dage af klimaforandringer. Det regner mere – klimaforandringer. Blomsterne springer tidligt ud – klimaforandringer. Der kommer nye dyrearter i naturen, andre forsvinder– klimaforandringer.

Der kommer nye fiskearter i havet, sortmundet kutling, rød mulle, sankt petersfisk– klimaforandringer. Der er flere sæler og skarver– klimaforandringer. Og det må vi nok snart se lidt på, siger politikeren. Der er kommet flere ål – det er genopretningsplanernes skyld.

Der er kommer mange flere hummere – det er bare dejligt. Der er kommet flere pighajer – nå nej, det må vi ikke sige, for man har jo politisk besluttet, at de er udrydningstruede.

Der er blevet færre torsk – det er fiskernes skyld.

Vi bruger det grej, som I politikere befaler os, vi fanger langtfra de fisk, vi er tildelt, men I påstår, at vi smider en masse torsk ud. Hvorfor skulle vi det, når vi ikke engang opfisker kvoten?

Er der virkelig nogen med almindelig sund fornuft og en lille smule viden om, hvor mange og hvor store vi er, der tror, at vi har nogen indflydelse på torskebestanden? Vi er helt klar over, at fiskeri som alt mulig anden menneskelig aktivitet påvirker naturen. Men at de få fiskere, der er tilbage, skulle have indvirkning på torskebestanden, det er simpelthen naivt.

For at sætte det lidt i perspektiv. Sidste år var der 129 danske fiskefartøjer, der fiskede i Kattegat. Langt de fleste fiskede efter hummer og nogle få efter sild og brisling. Ingen fiskede direkte efter torsk. Men der var måske 110-120 fiskefartøjer, der kunne risikere at fange en torsk.

Nogle fiskefartøjer var i Kattegat i en enkelt dag, andre op til 150 dage. Nogle fartøjer sejler med én mand andre med op til tre. Så på en voldsom dag ville der kunne være måske 250 fiskere på rov i Kattegat. Den dag tror jeg aldrig forekommer, for er der hummere i Kattegat, er der det oftest også i Skagerrak.

Men alligevel 250 mand – ikke fiskefartøjer, men mænd, der påvirker bunden og naturen i Kattegat.

Kattegat er nøjagtig tre gange så stor i areal som Sjælland, og på Sjælland bor der 2,6 millioner mennesker. De påvirker også naturen; der er veje, huse, togskinner, lufthavne, marker, der bliver pløjet, biler og lastbiler i massevis. Og ikke nok med at de er der, de sviner. Også mere end de kan holde rent.

Rensningsanlæggene kan ikke følge med, for politikerne synes, at det er sjovere at klippe snore over til vindmølleparker end til kloakker og rensningsanlæg. Derfor er der overløb fra de fleste rensningsanlæg, når det regner, eller der er spidsbelastning. Det vil sige, at urenset spildevand render ud i havet, og det er altså spildevand, der indeholder medicinrester, pesticider og tungmetaller.

Det sker jævnligt, at der alene fra Københavns Kommune løber ca 4,5 millioner kubikmeter ud om året, det vil sige 21 fulde tankbiler i timen 24/7/365. Og så hjælper det altså ikke, at københavnerne spiser økologisk. Og så kommer der selvfølgelig det fra alle de andre kommuner.

Derudover sejler der tusindvis af fragtskibe gennem Kattegat hver år. Vi er deres skraldemænd, og jeg vil love jer politikere, det er ikke kun natpotten, de tømmer i havet. Kunne de ting måske ikke også have en indflydelse på havmiljøet og torskebestanden.

Er kameraovervågning ikke bare et vattet forsøg på at vise handlekraft, når man ikke tør tage fat der, hvor den reelle miljøpåvirkning sker? Jeg spørger bare.