Tanketyrannisk mangfoldighed

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Røde politikere, journalister og kulturpersonligheder er vilde med ”mangfoldighed”, når det gælder hudfarve, etnicitet, religion, seksualitet og køn, men kun hvis sindelaget er rødt. Blå politikere er ikke velkomne i Fælledparken den 1. maj, DR ansætter helst ikke journalister, som stemmer på DF, og nationalkonservative kunstnere får kun sjældent del i den offentlige kulturstøtte, som rødfolket administrerer.

På arbejdspladser voksenmobber 3F blåsindede medarbejdere, og fagforeningsfolk vælter stilladser i stedet for at tage debatten eller gå i arbejdsretten. Desuden måtte Anahita Malakians opgive at arbejde på Nørrebro, da hendes arbejdsplads blev udsat for hærværk. Som kvinde, enlig mor, mørk i huden og etnisk iraner er Anahita Malakians ellers mere mangfoldig end de fleste. Alligevel blev hun kanøflet på grund af sit virke i Nye Borgerlige. De støjende røde råb om mangfoldighed er en tynd falsk fernis, der dækker over ønsket om et venstreorienteret tanketyranni.