Sagen “urørt skov” savner uvildige eksperter

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I et indlæg i JP i sidste måned om fænomenet urørt skov i relation til klima og natur skriver naturfredningsforeningens præsident om klimaspørgsmålet, at en professor i klimaøkonomi har sagt, at »i praksis bidrager Danmarks store forbrug af biomasse [til brændsel] til at fremskynde den globale opvarmning«. Jamen kære præsident, det passer jo ikke.

Det, vismanden har sagt, er, at det næppe er godt for CO₂-regnestykket at fælde træer i Canada og fragte dem over Atlanten til afbrænding i Danmark, uden at vi ved, om det træ i stedet kunne være blevet til gavntræ, og om der bliver plantet noget ordentlig skov bagefter. Men omvendt, at det naturligvis er godt for CO₂-regnskabet at brænde affaldstræet fra de danske skove og få energi ud af det, i stedet for at træet ligger og rådner og bliver til CO₂ uden at gøre gavn. Om naturen, biodiversiteten og behovet for mere dødt træ i skovene og 75.000 ha helt urørt skov skriver præsidenten igen og igen, at det »viser forskningen«. Men det passer jo heller ikke. Universitetsbiologerne, som præsidenten refererer til, bruger selv udtrykket ”vurderer”, og det er noget ganske andet end at (be)vise gennem videnskabelig forskning. At tallet 75.000 ha falder sammen med størrelsen af statsskovene, er sikkert helt tilfældigt.

Danmarks Naturfredningsforening optræder som ”nyttige idioter” i formidlingen af biologernes ”vurderinger”, som er præget af sektorinteresser. Heldigvis har miljøministeren bebudet at ville sætte sig grundig ind i emnet, før beslutninger om bl.a. mere urørt skov tages. Måtte ministeren rådføre sig med nogle uvildige eksperter, og måtte ministeren så også have i baghovedet, at for borgerne har den danske kulturskov gennem generationer nærmest været synonym med naturen. Pas på den, med lidt omhu er der plads til det hele.