Det danske arbejdsmarked skal bygge på tillid frem for slyngelstien med skumle bagmænd

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I denne tid spiller Ken Loachs film ”Sorry We Missed You” i de danske biografer. En uhyggelig beretning om en helt almindelig familie, hvor mor og far har job med nultimekontrakter. Ingen pension. Ingen garanti for løn. Er du syg, er det din egen skyld.

Hvis faren i familien ikke leverer pakken, ingen løn. Hvis moren ikke når bussen og kan passe sine patienter i hjemmeplejen, ingen løn. Vi ser familien langsomt falde fra hinanden på dette kyniske arbejdsmarked.

Millioner af europæere lever på denne måde. Millioner af europæere er fattige, selv om de har mere end ét fuldtidsarbejde.

I Danmark ser vi nu også det kyniske, grådige arbejdsmarkeds indtog. Social dumping er hverdag på f.eks. bygge-, transport- og serviceområdet uden for det organiserede område. Det truer sammenhængskraften i Danmark. Det truer vores velfærdssamfund.

Vi har i Danmark fundet en vej, der bygger på tillid. En vej, hvor man med et fuldtidsarbejde kan leve af sit job og deltage i samfundslivet. En vej med muligheder for alle. Det har gjort os til et af verdens mest lige og rige lande.

Ude i verden er vores opskrift kendt som den danske model. Nøglen til dens succes skal findes i vores aftalesystem. Vi har vores trakasserier – arbejdstagere og arbejdsgivere – men når vi har en aftale, løber vi i samme retning.

Det skyldes, at vi gennem mere end 100 år har opbygget en tillid til hinanden, en forståelse af at en overenskomst kun giver mening, hvis der er noget i den for både arbejdstagere og arbejdsgivere. I et samfund med nultimekontrakter og falske selvstændige er denne tillid væk. Her er det grådigheden, der råder.

Det vil føre til et samfund, hvor den sociale kontrakt brydes og kaster mennesker ud i en overlevelseskamp. Derfor er det nu, vi skal værne om den danske model og kæmpe for at nære den tillid, vi har til hinanden. Som medborgere har vi alle et ansvar. Organisering af både arbejdstagere og arbejdsgivere og stærke overenskomster er det bedste værn mod udviklingen.

Vi må ikke sætte tilliden og respekten for hinanden over styr. Vi skal vælge den brede vej, hvor alle nyder godt af fremskridtet og ikke slyngelstien, hvor det er plattenslagere og bagmænd, der skummer fløden.

Derfor er det positivt, at Folketinget nu har bevilget ekstra midler til kampen mod social dumping, og at Arbejdstilsynet får tilført ressourcer. Nu mangler vi bare, at politi og skattemyndigheder får mulighed for effektiv kontrol med fusk med illegal arbejdskraft.

Men som individer bør vi også støtte op med vores handlinger. Når maden på restauranten er så billig, så man tror, det er løgn, er det måske, fordi der er nogen i værdikæden – og som oftest lønmodtagerne – der ikke får en løn som fortjent. Når pakken kan leveres til dit hus for 10 kr., er det måske, fordi chaufføren ikke får en løn, man kan leve af.

I 3F har vi det seneste års tid knoklet med at afsløre løndumping på helt ned til 20 kr. i timen på danske landeveje. Vi har set grelle eksempler på filippinske chauffører, der boede i skure og barakker. Det seneste eksempel er fra restaurationsbranchen, hvor kinesiske kokke har arbejdet 12 timer om dagen for 15.000 kr. om måneden – hvis de vel at mærke får lov til at beholde pengene.

Det er ofte fagbevægelsen, der tager de meget synlige kampe. Men det er i den grad lige så meget arbejdsgivernes kamp. Danmark har ikke gavn af at konkurrere på laveste fællesnævner. Den kamp taber vi.

Vi vinder derimod alle på at holde fast i den danske model – også arbejdsgiverne. Hvert år er vi således i top fem over de lande, hvor det er bedst at drive forretning i.

Vi har alle et ansvar for at kæmpe for et samfund med tillid, sammenhængskraft og lige muligheder for alle. Det samfund er noget af det stærkeste af alle danske værdier. Benyt fridagene, og gå ind og se Ken Loachs nye film. Det er ikke opløftende. Men det viser, hvad vi skal stå sammen imod.