Vi skal have et EU-dyrevelfærdsmærke og maksimum otte timers transport

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Når vi her til jul sætter tænderne i en flæskesteg eller et fjerkræ, vil vi gerne vide, at dyrene har haft et godt liv. De fleste af os er enige om, at landbrugsdyr som grise, køer og kyllinger skal have ordentlig dyrevelfærd.

Faktisk er dyrevelfærd noget, som hele 94 pct. af europæerne finder vigtigt ifølge en forbrugerundersøgelse fra 2016. Desværre var det alligevel ikke et område, som den tidligere kommission prioriterede, og der er ikke sket meget på området i EU i de seneste fem år.

Danmark er på flere områder foran andre EU-lande, men vi er nødt til at få hele EU med. Dyrevelfærd skal være for alle dyr, og det er vigtigt med lige konkurrencevilkår for landmændene.

Forbrugerundersøgelsen fra 2016 viste også, at 89 pct. af europæerne mener, at der bør være en EU-lov om dyrevelfærd. Dermed ligger der et forslag lige til højrebenet for den nye kommission.

For der er stadig mange dyrearter, hvor der ikke er regler for dyrevelfærd. Det gælder for eksempel unghøns, der senere skal producere æg (hønniker), malkekøer, kaniner og kalkuner. Samtidig er den eksisterende lovgivning ikke blevet opdateret og derfor heller ikke blevet tilpasset hverken den teknologiske udvikling eller ny forskning.

Dette er især et problem for dyretransportområdet, hvor Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har anbefalet, at transporter af dyr over lange afstande, herunder dyr til slagtning, begrænses mest muligt. Alt for mange dyr på de europæiske landeveje lider under lange transporter, hvor de mangler vand, og hvor de bliver klemt, fordi der ikke er plads nok.

Det kan vi gøre bedre. Vi ønsker en maksimal transporttid for slagtedyr på otte timer. Og det er ikke det eneste problem med EU’s regler for transport med dyr. Bestemmelserne er på en lang række punkter upræcist formuleret, hvilket medfører uens fortolkninger og uens implementering på tværs af medlemslandene. Et faktum, den tidligere kommission blev gjort opmærksom på flere gange.

Dyrevelfærd er en kerneprioritet for Socialdemokratiet. Da vi sidst var i regering, blev det vedtaget, at der skulle indføres et statsligt dyrevelfærdsmærke på svinekød. Dyrevelfærdsmærket blev udviklet i samarbejde med erhvervet og var en ny måde at arbejde for bedre dyrevelfærd – nemlig ved at forbrugerne selv kunne vælge at købe svinekød, som var blevet produceret med fokus på dyrevelfærd.

På den måde er dyrevelfærden i de danske svinestalde blevet drevet frem af forbrugerefterspørgsel i stedet for tung lovgivning.

Det har fungeret så godt, at dyrevelfærdsmærket siden 2018 også har kunnet findes på slagtekyllinger, og fra årsskiftet vil de danske forbrugere også kunne finde mærket på mælkeprodukter og okse- og kalvekød. På den måde er danskerne selv med til at bestemme, hvor meget dyrevelfærd flæskestegen, kyllingestegen og i nær fremtid også oksestegen skal have oplevet.

Vi synes, efterspørgsel er en god måde at få flyttet tingenes tilstand på. Derfor ser vi gerne, at der bliver indført et europæisk dyrevelfærdsmærke, der ligesom det danske mærke bygger på frivillighed og et samarbejde med relevante interessenter.

Den 1. december 2019 tiltrådte en ny EU-kommission. Vi vil gøre vores bedste for, at dyrevelfærd ikke forbliver et overset område de næste fem år. Kommissionen skal på banen med nye regler for alle dyrearter, bedre regler for dyretransporter og et dyrevelfærdsmærke. Det kan kun gå for langsomt.