Vi skal bevare et solidarisk dagpengesystem

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi kan i Danmark bryste os af et universelt dagpengesystem, hvor alle via medlemskab af en a-kasse kan forsikre sig mod ledighed og få dagpenge, hvis de bliver arbejdsløse. Det er et solidarisk system, hvor dem, som er mindst ledige, bidrager til at sikre dem, som er mest ledige.

Men som Akademikerne længe har advaret om, så er det en bombe under systemet, at dagpengene løbende mister værdi, og at kompensationsgraden er faldende. Dagpengene opfylder kun i mindre grad deres funktion med at sikre de lediges økonomi, indtil de igen får job. Det gælder særligt grupper med højere indtægter, hvor dagpengene i meget ringe grad kan skaber økonomisk sikkerhed.

Flere og flere oplever det derfor nødvendigt at bygge private lønforsikringer “oven på” dagpengesystemet. Og ASE har netop lanceret en model, hvor man helt melder sig ud af dagpengesystemet og både opnår en større dækning og slipper for jobcentrets rigide krav. Det lyder måske godt, men ordningen er kun tilgængelig for bestemte grupper med fast lav ledighed.

Det er på sigt en stor trussel for dagpengesystemet, hvis de grupper, som i dag bidrager positivt til finansieringen, vælger en privat løsning og måske endda melder sig helt ud af systemet. Det kan blive rigtig dyrt både for de tilbageværende og for staten, og det kan gøre det svært at opretholde et fælles solidarisk system.

Jeg kan godt forstå, hvis de private tilbud virker tillokkende for de grupper af højtuddannede, som sjældent rammes af ledighed. Særligt fordi jobcentrene som oftest ikke kan hjælpe dem med et nyt job. Heldigvis ser det p.t. ikke ud til, at f.eks. akademikerne i stor stil vælger systemet fra, og alt tyder på en fortsat opbakning til det solidariske system.