Politisk makværk og mangel på respekt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi har nu fået det endegyldige bevis på, at politikere sætter ”pris” på mennesker. Vel at mærke ikke på grund af medmenneskelig omsorg, men i form af kolde kontanter, så vindmøller få hundrede meter fra beboelser fremover kan opføres ganske problemfrit.

Mage til ligegyldigt politisk makværk, hvor menneskers liv gøres op i penge, er den virkelighed, som såkaldt ansvarlige politikere står på mål for. Jeg kan stadig se det sammenrend af politikere, der forleden stod frem i tv med klimaminister Dan Jørgensen i spidsen. Med himmelvendte øjne havde de alle set lyset her midt i novembermørket.

Gulerødder frem for pisk var blandt argumenterne. 5.000 skattefri kr. skal fremover være det årlige plaster på sår, liv og sjæl til de mennesker, der kommer til at bo mellem 600 og 900 meter fra vindmøller.

Ønsker man ikke at bo så tæt på vindmøllerne, så skal vindmølleopsætteren forpligte sig til at købe ejendommen eller ejendommene i området, var det næste politiske argument i den grønne omstillings hellige navn.

Sagt med andre ord er der nu givet grønt lys til, at vindmøller i princippet kan opstilles hvor som helst, og hvor diverse opkøb af ejendomme og ”hold kæft-bolsjer” bliver reglen og ikke undtagelsen. Menneskehandel anno 2019.

Mildt sagt er jeg rystet i min grundvold, ikke mindst set i lyset af, at jeg for nu et år siden måtte se mit livsværk knust af netop vindmøller opsat få hundrede meter fra min minkfarm og beboelse.

En sag, som både lokale politikere og politikere i Folketinget har indgående kendskab til, men hvor man vender døve ører til de risici, som vindmøller udgør i form af lavfrekvente lyde, anden støj og gener på mennesker og dyr.

Den politiske handlekraft er pantsat hos vindmølleindustrien, der nu tværpolitisk har fået endnu mere vind i møllerne, og hvor de politiske rygklappere betaler sig fra ansvar, anstændighed og troværdighed.