Vigtige ord kan til slut miste deres betydning

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvis ord og begreber som racisme og nazisme udsættes for yderligere devaluering, som vi løbende oplever det i især de kunstneriske og kulturradikale miljøer, vil disse ord ikke alene blive misbrugt ved prisuddelinger i Hollywood og som nu senest ved en prisuddeling i Sverige, hvor Jonas Eika fik Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen “Efter solen”.

Devalueringen af de to ord vil føre ordene ind til børnefødselsdage og blive taget i anvendelse, “bare fordi den ene stod foran den anden”. Til sidst vil de to ord helt miste betydning. Og hvad skal vi så gøre, når mennesker i virkelighedens verden reelt udsættes for racisme, og hvordan skal vi spotte nynazistiske tendenser, når de nævnte ord ikke længere kalder på vores opmærksomhed.

Det er mærkeligt med de der kunstneriske og kulturradikale miljøer, men de bliver mere og mere radikale. De tror fuldt og helt på, at det vigtige er at fremstille sig selv som gode mennesker, de forstår ikke, at det vigtige er, at man er det. Uden at man råber det ud ved en prisuddeling og efterfølgende i medierne verden rundt.

Ord skal til, når man er forfatter, men ord alene gør ikke én til et bedre menneske.