FN’s verdensmål har fødselsdag, men kender vi dem godt nok?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hip hurra, verdensmålene har fødselsdag. I disse dage for fire år siden nåede verdens 193 FN-lande til enighed om 17 mål for en bæredygtig global udvikling. Til store klapsalver både inden for og uden for det sitrende forhandlingslokale i New York. Og selv om der stadig er langt til indfrielse af målene, er der grund til at fejre, at det faktisk lykkedes verdenssamfundet at udstikke så ambitiøse pejlemærker for en bæredygtig vækst og udvikling i hele verden.

Mange danske virksomheder har taget godt imod verdensmålene, fortæller en rundspørge blandt Dansk Industris medlemmer. I 2019 har 9 af 10 virksomheder introduceret konkrete bæredygtighedstiltag, der forbedrer virksomhedens sociale- eller miljømæssige indvirkning på samfundet. Og 9 af 10 virksomheder ser forretningsmuligheder i bæredygtighed. Antallet af medlemsvirksomheder, som kender til verdensmålene, blev samtidig fordoblet fra 2017 til 2018. Det glæder vi os over, for erhvervslivet spiller en nøglerolle for Danmarks mulighed for at indfri verdensmålene.

Store dele af den danske ungdom har også taget verdensmålene til sig. Ifølge tal fra Danida er de unge med afstand den aldersgruppe, som kender bedst til målene. Det er glædeligt. For det kræver samarbejde på tværs af sektorer, organisationer og ikke mindst generationer at leve op til verdensmålenes forpligtelser inden 2030. Men selv om vi er på rette vej, er der stadig plads til forbedring.

Det gælder i erhvervslivet, hvor endnu flere virksomheder skal på banen og række ud efter de bæredygtige løsninger. Og det gælder blandt unge, hvor kendskabet til verdensmålene skal styrkes yderligere.

For det første fordi de unge er fremtidens medarbejdere og virksomhedsledere. Det er de unge, som skal formulere morgendagens krav til landets arbejdspladser om at tage bæredygtigheden alvorligt. Det er også i høj grad den unge generation, som skal opfinde og implementere de løsninger, som kan sikre en fortsat vækst med respekt for klimaet og den sociale balance. Man behøver ikke kunne fremsige alle verdensmålenes 169 delmål i søvne, det kan vi heller ikke selv. Men hvis de unge får hovedmålene og den overordnede verdensmålstænkning ind på rygraden, så bliver det lettere at samtænke nye teknologier og produktidéer med ønsket om en bæredygtig udvikling.

Ungdommen er for det andet fremtidens forbrugere og har gennem deres daglige forbrugsvalg en uovertruffen mulighed for at påvirke virksomhedernes strategi og forretningsmodel. Vi ved fra den føromtalte rundspørge, at Dansk Industris medlemsvirksomheder primært søger bæredygtighedens vej af etiske og moralske grunde. Men det betyder også noget, at bæredygtighed presser sig på som et vigtigt konkurrenceparameter, og at landets virksomheder i stigende grad bliver mødt af socialt og miljømæssigt bevidste forbrugere.

Den unge generation er i særdeleshed optaget af bæredygtighed. Det har den ene undersøgelse efter den anden påvist den seneste tid, heriblandt den grønne tænketank Concitos årlige ”klimamåling”, som for få uger siden konkluderede, at ungdommen er klimabevidst og klar til at handle som aldrig før. Det er godt, at ungdommen stiller krav. Nu gælder det om, at endnu flere unge kobler klimadagsordenen sammen med den globale kamp for at indfri verdensmålene i bred forstand.

For det første fordi verdensmålene ikke kun handler om at passe bedre på vores jord. De handler også om at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, bekæmpe fattigdom, sikre anstændige job og skabe mere ansvarlige forbrugs- og produktionsmønstre. Den grønne omstilling er fundamental, men vi må ikke glemme de andre vigtige bæredygtighedsdagsordener, som verdensmålene også rummer.

For det andet er det en fordel, at vi har et fælles sprog at tale om en bæredygtig udvikling ud fra og en gennemarbejdet strategi for, hvordan vi kommer derhen. Verdensmålene er en ledestjerne og en vejviser; en verdensomspændende vision om, at ingen skal lades i stikken. Verdensmålene forener alle verdens borgere, høj som lav, rig som fattig, om et fælles mål om en bæredygtig og socialt afbalanceret fremtid.

Verdensmålene er ikke en religion. Men det er det bedste værktøj, som det internationale samfund endnu har set til at tilrettelægge fremtidens udvikling, så den tillader, at vi bliver rigere, raskere og klogere, uden at det går ud over klodens ressourcer og sociale balance. Som fremtidens medarbejdere, forbrugere og idéudviklere er det helt afgørende, at de unge er med. Verdensmålene kan give ungdommen en stærkere knage at hænge deres bæredygtige ønsker på. Og verdensmålene kan inspirere flere virksomheder og politikere til at omfavne visionen om en fremtid i klimamæssig og social balance.