Hvorfor forties den reelle sandhed om højere cigaretafgifter?

Kære regering. Inden I hæver cigaretafgiften, synes jeg, I skal kende disse fire facts, som ingen af sundhedsorganisationerne har omtalt i medierne:

1. Høje cigaretafgifter får ikke færre unge til at starte med at ryge. Høje cigaretpriser påvirker kun eksisterende rygere. De kan få både yngre og ældre rygere til at ryge mindre (og sjældnere: til at stoppe), men der findes ingen evidens for, at de påvirker ikkerygere eller fremtidige rygere, dvs. heller ikke unge rygestartere.

Dette er konklusionen i det hidtil største review af de ca 3.500 videnskabelige artikler, der findes om afgifters effekt på rygning, som blev publiceret i British Medical Journal i 2013 af Guindon fra universitetet i Montreal.

Unge rygestartere køber slet ikke cigaretter – de låner dem, stjæler dem eller får dem forærende af ældre søskende eller bekendte. Derfor betyder prisen intet for unge rygestartere, før den dag de er blevet etablerede rygere.

Højere cigaretafgifter kan tværtimod få flere unge til at starte rygning pga. den enorme medieomtale, emnet har. Puberteten er som bekendt den tid i livet, hvor man afprøver grænser, og når politikere og medier konstant fortæller de unge, at grænsen går ved cigaretter, så er det sandsynligt, at flere unge vil prøve at ryge alene af den grund.

2. Cigaretafgifter virker ikke længere, viser de nyeste studier: ”Har cigaretafgifter mistet deres bid?” spørger økonomerne Hansen, Sabia & Rees i deres 2017-studie i American Journal of Health Economics. De fandt, at øgede cigaretafgifter ikke har påvirket unges rygning i USA siden 2005 og råder politikere med interesse i unges rygning til at finde andre metoder.

3. Højere cigaretafgifter øger uligheden. Det siger sig selv, at når man øger prisen på enkelte af folks dagligvarer, så har de færre penge tilbage til andre varer. Dette rammer især de fattigste forbrugere, og det er kendt viden i dagligvarehandelen, at salget af grøntsager falder, hver gang en afgiftsstigning slår igennem på cigaretprisen i butikkerne.

I de familier, der har det sværest i Danmark, vil en prisstigning til 60 kr. føre til, at cigaretterne kommer til at udgøre helt op imod 25 pct. af deres budget – den planlagte afgift kan med andre ord være det, der definitivt knækker nakken på deres økonomi og sender dem på gaden.

Sundhedsorganisationerne vil givetvis sige, at disse folk bare kan holde op med at ryge, men sandheden er, at det gør langt de færreste, og de vil ryge videre på gaden.

4. Højere cigaretafgifter nedsætter livskvaliteten: De schweiziske økonomer Odermatt & Stutzer publicerede i 2013 et detaljeret studie af svarene på EU’s spørgeundersøgelser.

Heri fandt de, at øgede cigaretafgifter i 40 europæiske lande i perioden 1990-2011 var forbundet med markante fald i rygernes livskvalitet – og nok så vigtigt: Afgifterne havde ingen positiv effekt på ikkerygerne. Så samfundets overordnede livskvalitet faldt.

Så hvad er egentlig den gode idé ved øgede cigaretafgifter? Der er ingen. Til gengæld er de negative konsekvenser omfattende. De eneste, der har glæde af øgede cigaretafgifter, er de globale medicinalgiganter, som sælger hjælpemidler til rygestop i butikkerne, for de hæver prisen på disse, hver gang cigaretterne stiger efter en afgift, og øger dermed deres indtjening.

Derfor kaldes øgede cigaretafgifter for ”omvendt Robin Hood-politik” – man tager fra de fattigste danskere og giver til de rige medicinalselskaber. Hvor er det paradoksalt, at det netop er de fattiges forkæmpere på venstrefløjen, der vil gennemføre denne absurde og umenneskelige politik.