Drop de administrative spredehagl

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Et folketingsvalg har det med at varsle nye politiske vinde. Og forhåbentlig vil en ny regering uanset dens farve gøre en målrettet indsats for at rydde op i de mange administrative benspænd, der er blevet udlagt for erhvervslivet de senere år. Et regelrytteri, som mistænkeliggør de mange for at jagte de få, der ikke har styr på tingene.

Det seneste eksempel kom for nylig, hvor Folketinget førstebehandlede et forslag fra Enhedslisten om indførelsen af obligatoriske id-kort i byggebranchen. En ordning, der skal sikre, at enhver, som arbejder på en byggeplads, skal have et id-kort i forsøget på at undgå social dumping og styrke sikkerheden.

Umiddelbart lyder det jo som et fornuftigt formål, men i praksis vil det ikke have den store effekt. Langt de fleste, der arbejder på en byggeplads, har allerede fået den nødvendige uddannelse og sikkerhedsinstruktion, og selv om der findes eksempler på social dumping, er der langt mellem de lønmodtagere, der ikke aflønnes efter de gældende overenskomster.

Forslaget om id-kort er derfor blot endnu et eksempel på, at man pålægger alle en byrde for at løse et problem, der kun omfatter en meget lille andel. Virksomheder, som har orden i tingene, får med andre ord ekstra besvær – til ingen verdens nytte.

Foreløbig er der ganske vist kun tale om et forslag. Men førstebehandlingen viste, at det støttes af blandt andre Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, så der er god grund til at tage det alvorligt. Ikke mindst fordi der blot er tale om det sidste eksempel i en lang række af nye administrative byrder, som pålægges alle landets virksomheder.

Det samme oplevede vi, da den nye godskørselslov blev indført tidligere på året. En lov, som betyder, at alle varebiler på over to tons – omkring 300.000 på landsplan – skal indregistreres igen inden den 1. juli. Noget, der kommer til at koste mange millioner kroner. Samtidig skal virksomhederne sikre, at attesten altid ligger i bilen. Ellers vanker der bøder.

Også her er de nye regler et forsøg på at styrke indsatsen mod social dumping og snyd inden for transportområdet. Og det er jo umiddelbart fornuftigt nok. Men i Danmark er det altså kun omkring 11.500 af de i alt 300.000 varebiler, der bruges til at køre gods for andre. I langt de fleste tilfælde bruges varebilen i virksomhedens egen produktion, hvor transporten ikke er den primære ydelse.

Derfor virker det mildt sagt som at skyde gråspurve med missiler at inddrage alle varebiler i denne indsats. Så ville det give mere mening at bruge kræfterne på at kontrollere de virksomheder, som rent faktisk kører med gods for fremmed regning, i stedet for at skære alle varebilsejere over én kam. Noget, en ny regering bør sætte højt på dagsordenen.