Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Alt det, der gør livet værd at leve, skal holdes i skak

Klimafanatikere, miljøhelgener og undergangsapokalyptikere er langsomt i gang med at besætte det danske samfund.

Samuel David Stenderstud. amerikanske studier, Frederiksberg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I sidste weekend var det Danmarks befrielsesdag. Da mørket sænkede sig over de danske husstande, brændte tusindvis af levende lys i vinduerne som et symbolsk vidnesbyrd om, at fred og frihed sejrede over undertrykkelse og totalitarisme.

Siden Befrielsen har det danske folk aldrig været friere og mere privilegerede. Livskvaliteten har aldrig været højere, og de økonomiske muligheder for langt størstedelen af den danske befolkning tillader et ekstravagant liv, som ældre generationer kun har turdet drømme om.

Men Danmark står over for en ny og faretruende besættelse. Truslen kommer ikke fra vores sydlige nabo eller en anden fremmedmagt, men inden for vores egne grænser. Den kommer ikke i form af fysisk eller militær undertrykkelse, men ideologisk fanatisme.

Der hersker ingen tvivl om, at klimaforandringer er reelle. Men er svaret virkelig at indskrænke individets personlige valg med feel-good politik?

Klimafanatikere, miljøhelgener og undergangsapokalyptikere er langsomt – men øjensynligt – i fuld gang med at besætte det danske samfund. Individets personlige friheder og rettigheder er under angreb fra et politisk korrekt og dogmatisk verdensbillede, hvor en vegansk og miljørigtig levevej er den eneste rigtige.

At rejse med fly og spise kød er nærmest blevet den ottende dødssynd. Eller som Veganerpartiet angiveligt erklærede i det forgangne år, så er det at spise kød det samme som pædofili.

Retorikken er ikke til at tage fejl af. Og i takt med at miljøvenlighed og klimaforandringer er blevet altafgørende, er individet i stigende grad tvunget til at underlægge sig den nye politiske og kulturelle linje.

Danske landmænd oplever i stigende grad at blive chikaneret fra veganske grupperinger. »Jeg ville ønske, I blev voldtaget, og jeres børn hakket i stykker til kød,« lød det i en Facebook-kommentar, da en dansk landmand syd for grænsen lagde en video op, hvori en dreng drak et glas mælk ved siden af en ko. Tilfælde, hvor slagterbutikker får knust deres butiksruder, er også begyndt at finde sted.

Hvad er det, der foregår? Hvad er det for en fanatisme, der som en virus spreder sig med lynets hast?

Veganere og miljøforkæmperne er i stigende grad begyndt at fremstå som nyreligiøse fanatikere, der under et banner af moralisme og etik anvender enhver anledning til at missionere og udbrede deres egne værdier. Selvkritik er der ingen af. Og de, som ikke underlægger sig deres ideologiske værdiset, ryger i offentlig gabestok.

For et par uger siden udtalte en dansk klimaforsker, at man i Danmark alvorligt skulle overveje at indføre en etbarnspolitik for at modkæmpe klimaforandringer. Værst af det hele var, at visse politikere tog imod denne frihedsindskrænkende idé med åbne arme.

Så nu handler det ikke blot om at ændre retten til at spise, hvad man vil, eller rejse som man vil; nu skal livets fundamentale glæder i form af at få børn også reguleres.

Det er, som om selve livet og det indhold, som gør det værd at leve – herunder glæder, nydelser og fristelser – skal holdes i skak, og affald sorteres. Og hvis vi ikke selv gør det, står visse politikere allerede klar med reguleringer, som vil hæve priserne for flyrejser og kød.

Der hersker ingen tvivl om, at klimaforandringer er reelle. Men er svaret virkelig at indskrænke individets personlige valg med feel-good politik? Ifølge politologen Bjørn Lomborg vil man i Danmark og resten af den industrialiserede verden kun nedbringe CO2- udledninger med omkring 2 pct., hvis man vælger at omlægge kosten til rent vegetarisk.

Klimaproblemer skal løses med innovationer, ikke frihedsindskrænkelser. For hvis vi ikke rejser ud i verden, hvordan kan vi så blive så glade for verdenen, at vi ønsker at gøre en indsats for at forlænge dens liv? For det er livsforlængelse, vi taler om. Verden er dømt til undergang, ligesom vi selv er.

Men med lidt held kan vi forlænge dens levetid. Og hvis vi ikke lader de unge rejse ud på spændende rejser med fly, hvordan vil de så få inspiration til måske at opfinde det første fly, der kan flyve på energi fra solens, månens og stjernernes lys.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.