Hold dig fra elbilen, hvis du går efter bæredygtighed

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

På det seneste har vi her i spalterne kunnet læse mange velsignelser om elbiler. Det er en ønskedrøm i branchen, hos miljøaktivister og politikere. De er hverken klima- eller miljøvenlige set i forhold til biler med forbrændingsmotorer, især diesel.

Man skal gå ud fra bilens totale levetid, herunder produktionen af den. Her viser det sig, at f.eks. en Tesla-bil skal runde ca. 500.000 km, inden den har indhentet en dieselbil af samme kategori, skriver Ingeniøren. Produktionen af elbiler kræver væsentligt mere kuldioxid og skader miljøet i større omfang end tilsvarende dieselbiler. Hvordan kan det være?

Elbiler har brug for nogle forholdsvis sjældent forekommende råstoffer, som kun kan udvindes på få afsides steder på kloden. Det drejer sig især om metallerne lithium, kobolt og mangan. Det kræver store mængder af kuldioxidbelastende transport at bringe disse grundstoffer fra udvindingsstederne til bilfabrikkerne i Europa, Japan og USA.

Enhver elbil rummer et sted mellem 20 til 50 kg lithiumkarbonat. Selve grundstoffet, lithium, udvindes fortrinsvis i Atacama-ørkenen i det nordlige Chile. Området er med sine cirka 105.000 kvadratkilometer mere end dobbelt så stort som Danmark (43.000 kvadratkilometer).

Nu er ørken for meget sagt. Der er masser af vand, men det ligger meget, meget dybt nede i undergrunden sammen med det eftertragtede metal. Men enkelte steder kommer det til overfladen.

Her er der oaser med søer, hvor der bor mennesker, som dyrker jorden, og hvor der er sjældne planter og dyr, bl.a. den meget enestående sorte flamingo, som er blandt jordens ældste og sjældne fuglearter. Dens fortsatte eksistens er et spørgsmål om tid. Det gælder også for de øvrige levevæsner i Atacama-oaserne.

Lithium udvindes ved, at man pumper det meget, meget dybe grundvand via de porøse stenlag op til overfladen. Herved udvaskes grundstoffet. Processen kræver enorme mængder af energi og vand. Det oppumpede vand, som indeholder lithium, lagres omkring et halvt års tid i fodboldbanestore kar, hvorved det meste af vandet fordamper.

Der er kar så langt øjet rækker, og de udbygges konstant. Tilbage bliver en grødagtig væske, som transporteres i store tankvogne til fabrikker, hvor det videreforarbejdes til lithiumkarbonat, der så igen må transporteres videre til bilfabrikkerne.

Konsekvensen af denne udvaskning er, at grundvandsstanden falder støt, også i oaserne. Hermed forsvinder livsgrundlaget for biologien i oaserne ganske langsomt, og den uddør til sidst for tid og evighed. Hertil kommer, at fordampningsprocessen frigør enorme mængder af vanddamp, som er den egentlige drivhusgas, ikke kuldioxid.

Kobolt, som jo også er tvingende nødvendig for elbilproduktionen, udvindes primært i det sydlige Congo under særdeles usle forhold. Minerne består af et hav af små enkeltmandsvirksomheder, der graver mineskakter uden nogen form for sikkerhed med det resultat, at minerne styrter sammen og begraver arbejderne. Oplysningerne om Congo og Atacama har jeg set i en ZDF-reportage på tysk tv.

Fordi det drejer sig om ganske små miner med få omkomne pr. ulykke, hører vi aldrig om det. Men det sker jævnligt. Mindst en gang om måneden styrter en skakt sammen og begraver en eller to arbejdere. Hertil kommer, at de mennesker, der arbejder i minerne, ikke har den mindste personlige beskyttelse. Under brydningen indånder de malmstøvet i store mængder. Det siges, at det er lige så farligt som asbest.

Hertil kommer, at kun ca. 30 pct. af al den el-energi, der produceres i Danmark, stammer fra vedvarende kilder, viser tal fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Retfærdigvis skal dog nævnes, at 2017 var rekordår med hele 43 pct. Resten produceres ved hjælp af kul, olie eller naturgas, som jo netop ikke er kuldioxidfri.

Overvejer man at investere i en elbil, skal man ikke gøre det, fordi man tror, at den er bæredygtig, mener jeg.

Det er den absolut ikke. Den er ikke mere kuldioxidfri end almindelige biler, den er ikke miljøvenlig, fordi den er ensbetydende med udryddelse af sjældne naturområder, fordi den øger vanddampmængden i atmosfæren, og fordi den udnytter de i forvejen fattige arbejdere i Afrika groft.