Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Hvorfor gribes der ikke ind over for “ulovlige“ vælgererklæringer?

Oskar Christensenpensionist, Ryomgård

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvorfor får det ingen konsekvenser, når Klaus Riskær og Rasmus Paludan ikke følger lovene og reglerne om syv dages betænkningstid, inden støtten endeligt bekræftes ved deres partiunderskriftsindsamling? Indenrigsministeriet siger, at vælgererklæringerne er i strid med lovgivningen. Og hvad så? Regelbruddet får ingen konsekvenser for partiernes opstilling.

Er det meget svært at fortælle de pågældende, at de ikke har fulgt regler og love og dermed ikke kan opstille? Eller er det endnu et dårligt eksempel på manglende konsekvens i det danske samfund? Og hvem har ansvaret? Er det indenrigsministeren, justitsministeren eller måske landets statsminister?

Hvis de ovenstående ikke har modet til at træffe denne beslutning, må vælgerne jo gøre det ved det snarlige valg ved at sætte deres kryds ved et parti eller en politiker, man stoler på vil føre en politik, som fører til konsekvens, hvis man ikke følger regler og love.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.