Politikere, sæt nu en prop i min uendelige frihed til at svine

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I efterhånden mange måneder har vi, nogle hundrede mennesker, stædigt stået hver torsdag morgen foran Christiansborg som en klimapåmindelse til vores politikere.

»Hvor er det fedt, I gør det,« skriver folk på de sociale medier. »Det betyder noget, I står her,« siger visse politikere, når vi får dem til at bruge et par minutter på os.

Selv synes vi, det er uhyre vigtigt at vise standhaftighed og holde ved for at huske de folkevalgte på klimaet. Klimaet før alt andet. Og vi ville gerne være mange flere.

Sidst jeg skrev et indlæg i klimadebatten, fik jeg ud over skulderklap også kommentarer som »jeg er så træt af at høre på godhjertede, pæne piger, der kloger sig«. Men at være klimaaktivist er ikke at være smart og godhjertet, flippet eller underholdende, og vi skal ikke smiles overbærende af. Det er ikke for sjov, vi står her.

Greta Thunberg er heller ikke bare en underfundig lille svensk troldepige, der tager toget til de store konferencer, hvor hun er inviteret til at tale; en sød, spøjs figur, de kan fotografere, og som siger spydende sandheder, mens alle nikker samstemmende, hvorefter de selv tager flyveren hjem.

Greta siger sandheden. Og hun er ikke strategisk eller diplomatisk. Hun kommenterer som en klarsynet og indigneret ung pige på, hvad der sker – eller rettere ikke sker.

Hvad sker der derude for bevidstheden omkring den klimakatastrofe, der nu mærkbart puster os i nakken? Danmark, for den. Folket har svært ved det her. Vi skal hjælpes.

For det går jo ikke den rigtige vej, som de siger inde på Christiansborg. Det går den forkerte, og vi i lille Danmark har et pinligt højt CO₂-tal pr. indbygger. Der er mange årsager til dette. Bl.a. vores forurenende landbrug, der som en hellig ko for længst har udpint vores natur. Men vi er jo alle en del af problemet. Og hvad sker der? Ingenting.

Lige nu findes der ingen retningslinjer for menig mand. Vi kan jo stadig købe store benzinbiler og holde i kø i timevis, og vi gør det, og det er de færreste, der tager naboen med. Vi kan også stadig købe en ordentlig gang oksekød til aftensmaden til billige penge. Så det gør vi.

Og der er desværre mange af os, der ikke sætter spørgsmålstegn ved den næste flyrejse sydpå. Reklamerne foreslår os jo at bruge diverse søgemaskiner for at finde den allerbilligste billet. Og så videre og så videre.

Hurra for friheden, tillykke med den. Så blev vi altså ikke klogere. Vi har faktisk bevist, at vores empati for andre end os selv på den planet kan ligge på et meget lille sted, og at vi ikke er i stand til at ændre adfærden selv.

Jeg tilslutter mig Greta Thunberg og hendes forargelse. Det kan ikke lade sig gøre at redde menneskenes fremtid, uden at lederne råber stop og laver regler for, hvilket CO₂-aftryk vi maks. må have. Hvorfor ikke skrive på alt, vi køber og forbruger, at det har kostet sådan og sådan i CO₂?

Skal der ikke komme en klokke op, når vi har købt en oversøisk flyrejse, at nu har du brugt din kvote for i år? Jeg vil være taknemmelig over for dem, der sætter en prop i min uendelige frihed til at svine.

Jeg savner, at der kommer en skrivelse til hele folket i postkassen om dette emne. Jeg vil gerne aflevere Jorden beboelig. Det er derfor også meget, meget beklageligt, at vores miljøparti Alternativet ikke har kunnet opføre sig voksent. Jeg håber, de kommer stærkt tilbage i valgkampen.

Men der er heldigvis også få andre kandidater, der oprigtigt har klimaet højt oppe på dagsordenen. Men ikke i den nuværende regering. Den er decideret varm luft, og jeg har intet tilovers for den flinke ministers gode vilje til at høre, hvad børnene mener. Den nuværende regering er tydeligvis ikke i stand til at løfte denne opgave.

Jeg håber ikke, at vort demokrati og snakken frem og tilbage skal stå i vejen for, at vi får en sand ledelse, der kan gøre os til det foregangsland, som alle vil kigge på.

Hvor man selvfølgelig ikke kan købe gift til sin have, hvor man selvfølgelig kan køre billigt med tog, hvor vi genbruger og reparerer i stedet for bare at købe nyt, hvor vi har sat antallet af flyvninger drastisk ned og selvfølgelig har sat det milliardbyggeri af en lufthavnsudvidelse på standby for en tid.

Et land, der er uselvisk og sætter en ære i at omlægge forbrugersamfundet til et endnu bedre, bæredygtigt, meningsfuldt liv. Det er den nye vækst. Kan I ikke se det, innovative Danmark? Den sande vækst ligger jo der. Jeg sætter mit kryds hos én, der går big time ind for grøn politik.