Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Folkekirken har ingen tvangsindmeldte

Flemming Jansenfhv. borgmester (V) i Pandrup Kommune, lektor, Pandrup

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Tage Clausen skriver i en kommentar i JP, at han undrer sig over, hvordan Ateistisk Selskab kan være en trussel i forhold til en institution, der tæller 4 mio. »tvangsindmeldte« (!) medlemmer – det er Ateistisk Selskab forhåbentlig heller ikke, men jeg undrer mig til gengæld over, hvordan Tage Clausen kan skrive, at folkekirkens medlemmer er tvangsindmeldte. Medlem af folkekirken bliver man via dåben, og den er mig bekendt helt frivillig. Den vælger forældrene på barnets vegne, og har de ikke gjort det, har man friheden til selv at vælge dåben, når man bliver voksen. Folkekirken er før som nu vores lands åndelige fundament – ikke på grundlag af tvangsudskrevne medlemmer, men på grundlag af noget langt dybere og stærkere, nemlig folks egen beslutning om at være en del af et kristeligt folkeligt fællesskab. Med andre ord: Folkekirken hviler på et ægte folkeligt grundlag.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.