Alle de, der snorksov, kan ligge roligt i deres hjem og være forargede, mens hun sidder i fængsel

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er næsten ikke til at holde ud for grin, hvis det ikke lige var så alvorligt, som det er. Jeg tænker på Britta-sagen, som nu har nået det finurlige punkt, at det siges, at der ikke kan rettes et ansvar mod Socialstyrelsen for i 25 år at have været fuldstændig uvidende om, at en af deres betroede medarbejdere har snydt styrelsen og de, der skulle have været tildelt pengene fra satspuljen, for 121 mio. kr. Og i 25 år – det er det, vi i gamle dage kaldte en menneskealder.

Der er sandelig grund til at takke en vaks medarbejder i Nyborg Kommune for, at vedkommende ikke alene opdagede, men sandelig også gik videre med sin opdagelse af, at der var noget galt, og at denne fantastiske sag blev rullet op. Nu ender det vel så med, at Britta Nielsen alene skal bære skylden, for at hun kunne sidde og fifle med 121 mio. i 25 år, uden at nogen opdagede det, mens hele styrelsen og dens ledende medarbejdere kan gå fri. Da det nu har stået på så længe, ser det endda ud til at en stor del af brøden er blevet forældet, så Britta måske kan få hus og hjem tilbage?

Ærlig talt: Det er stærkt gået. Der skal gode nerver til, der skal også noget fingerfærdighed til. Måske er det faktisk sådan, at Britta Nielsen lever helt op til den gamle skrøne om, at ”de mere kloge narrer de mindre kloge”. De satspuljemidler har været politikernes popularitetscigarkasse. Via midlerne kunne politikerne profilere sig med deres sociale forståelse og sindelag til stort og småt.

Men ingen opdagede, heller ikke de, der søgte midlerne, at der var noget galt. Fatter man det? Forstår man, hvordan det overhovedet kunne forekomme? Der har også været revision. Heller ikke den opdagede noget, nej, lod sig endda imødekommende besnære af Britta Nielsen og hendes dygtige administration af de mange midler – i 25 år!

Det er jo virkelig barokt i et land, hvor vi efterhånden kontrollerer alt fra øremærker hos får, til hvem en ydelsesmodtager sover sammen med, og hvem der siger hvad til hvem på en krænkende måde, eller hvem der dækker sig bag den nedrullede nissehue og overvåger private menneskers færden og alle mulige andre større og mindre ting, at Britta Nielsen snød hele borgermusikken.

I virkeligheden burde hun have en medalje eller en eller anden pris, eller måske kunne hun blive en fremragende leder af en styrelse, eller måske endda et departement, for hun kan jo sit stof. Hun er åbenbart dygtigere end alle de andre, alle de, der skulle have forhindret, at de og vi kunne blive snydt for 121 mio. kr.

Eller – hun kunne have en fremtid i Skat, som ikke kan finde ud at få drevet 116 mia. skyldige kroner ind i skat. Mon ikke Britta Nielsen kunne have fikset det? En betroet medarbejder med et utroligt finansielt talent, der endda er mester i de it-systemer, som andre ikke kan få til at fungere optimalt. Dette talent går nu måske tabt i en fængselscelle, mens alle de, der snorksov, kan ligge roligt i deres hjem og være forargede. Det er lige til en komedie af salig Ludvig Holberg.