Andelsselskaber bør åbne pengetankene

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi er lige nu i den største krise i længere tid med produktionen af slagtesvin. Flere faktorer har spillet ind her: årstiden, efterspørgslen og ikke mindst den forfærdelige sommer sidste år med ekstrem tørke.

Alle ved, at branchen er utrolig følsom over for udsving i negativ retning, så hvorfor har andelsselskaberne ikke åbnet for deres pengetanke? Evt. i form af en minimumsbetaling på nedre margin af noteringen. Det ville have kostet i pengetanken, men ville have fastholdt leveringer til slagterierne, så disse kunne køre på 100 pct. kapacitet. Og ligeledes kunne pengeinstitutter og kreditforeninger føle sig sikre i at låne lidt ekstra ud til det foder, som tørken medførte.

Alle vender øjnene mod Japan og Kina som værende de steder, hvor slaget skal stå. Men grisene mangler. Og i givet fald vil der gå flere måneder, inden noteringen måtte gå op, og den manglende tilførsel er optimal. Og netop den manglende tilførsel har medført et hulrum, som skal udlignes, inden effekten af øget eksport kan ses i form af bedre restbetaling og bedre notering.

Jeg er slagteriarbejder. Jeg er stolt af faget, ligesom vore producenter er stolte af deres; men jeg er utrolig ked af at se, hvor branchen er på vej hen. Måske er det manglende information – jeg ved det ikke; men det, jeg kan se, er, at lukningerne øges i branchen – uge for uge, og ingen agerer.

Jeg mener, at alle producenterne er i samme båd, uanset tilhørsforhold til andelsslagteri, og må finde fælles fodslag, hvis denne branche skal bestå eller for den sags skyld udvikles.

Der er grise nok at tage af: 27 grise i minuttet suser sydover. Med ganske få midler kan Danmark få glæde af disse – producenter, danske arbejdspladser og vores fælles kasse.