Nuancér billedet af iværksættere, så vi kan få kvinderne med om bord

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Iværksætterne bliver dyrket som vores tids helte og rockstjerner. Vi læser bøger om dem, vi ser dem på TV. DR har pillet ”X Factor” af sendefladen, men ”Løvens Hule” kører fortsat ufortrødent videre på fjerde sæson. Ja, selv vores uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers, er en kendt iværksætter.

Jeg er selv iværksætter og har startet min egen virksomhed. Jeg har prøvet at skulle være leder for mere end 50 medarbejdere som 26-årig. Være ansvarlig for en virksomhed, som pludseligt omsatte for 28 mio. kr. om året. Jeg har ansat folk. Jeg har fyret folk. Jeg har opkøbt min konkurrent for et millionbeløb.

I sidste måned blev jeg selv opkøbt af et stort advokatkontor. Jeg er blevet portrætteret i medierne som en succesrig iværksætter, men det er som så meget andet i dag: et glansbillede. Det er et hjørne af virkeligheden, og min hverdag er mere spaghetti og kødsovs end Michelin-restauranter.

Jeg har problemer og udfordringer ligesom alle andre. Mit ene barn har haft kolik, og jeg har haft en fødselsdepression.

Det har fået mig til at overveje, hvornår man egentlig er en succes som iværksætter? Er det, når man kører rundt i en dyr sportsvogn, har 100 ansatte, tjener en masse penge, og medierne gider at skrive om dig?

Vi står i kø for at hylde den succesfulde iværksætter, men succes måles som regel på kolde tal og vækst. Måske er det, fordi iværksætterbranchen er så mandsdomineret, og mindre end hvert tredje nye cvr-nummer er oprettet af en kvinde.

Jeg tror, at det er forestillingen om iværksætterlivet, som afholder kvinderne fra at tage springet: Iværksættere er jo sådan nogle, som arbejder 80 timer om ugen. De sover på kontoret. De har aldrig tid til familie og venner og lever af rugbrødsmadder og pastaketchup.

Det er i hvert fald sådan, at Jesper Buch fremsætter det i ”Løvens Hule”, men er det nu også sandheden?

Måske vi burde få et mere nuanceret billede af iværksætterlivet, og hvordan vi måler succesen?

Jeg mener ikke, at succes kun kan måles i kroner og ører. Jo, jeg vil selvfølgelig gerne tjene penge, men det handler også om de bløde værdier.

Jeg er f.eks. stolt over at have bygget en virksomhed, som gør en forskel. Jeg så en usikkerhed hos danskerne omkring deres arv og et behov for afklaring, hvilket er baggrunden for, at FamilieTestamente eksisterer i dag. Jeg ønsker at gøre testamenter tilgængelige for alle danskere, så de er beskyttet mod de arvestridigheder, vi så ofte ser.

Men det er også en succes for mig som iværksætter, at jeg har opbygget en organisation, som giver mig fleksibilitet i min hverdag. Jeg lægger ikke 80 timer på jobbet. Jeg har en almindelig arbejdsuge og har en bagkant kl. 15, så jeg kan nå at hente mine unger i vuggestuen, uden at de er de sidste på stuen.

Fordi det er vigtigt for mig, at mine børn og min familie trives, og det gør mig både glad og stolt, at min virksomhed er så robust, at den ikke er afhængig af mig hele tiden.

Lad os få et mere nuanceret billede af iværksætterlivet og få kvinderne med om bord. For ja, det er sommetider rigtig hårdt at være iværksætter, men man behøver ikke at give afkald på alt andet i livet for at skabe sin egen virksomhed – og hvis jeg er lykkedes med at finde en balance, så kan du altså også gøre det.