Er forskerne imod EU’s beskyttelse af skovnaturen?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
På baggrund af stikprøvedata fra 10 særligt vigtige skovnaturtyper mener seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet, at naturen har det dårligt i skovene.
Den 22. februar på TV 2 udtalte Rasmus Ejrnæs, at naturen trives dårligt. Baggrunden er, at Aarhus Universitet har samlet stikprøvedata fra 10 særligt vigtige skovnaturtyper, som Danmark har lovet EU, at vi vil gøre en særlig indsats for at bevare.
Med en streng beskyttelse i skovloven har de danske myndigheder udvalgt 20.000 ha skov, som skal beskyttes. En stor del af de såkaldte Natura 2000-skove ejes af private skovejere. Skovejerne er forpligtede til at beskytte de udpegede skovnaturtyper efter målsætninger og virkemidler fastlagt af myndighederne, så EU’s strenge krav opfyldes.
Hvorfor skal skovbruget påføres lovgivning og restriktioner på grund af internationale aftaler, hvis det alligevel ikke giver nogen effekt?
Planerne er udarbejdet af myndighederne på baggrund af skovforskernes input. Det er et voldsomt indgreb i ejernes drift af skovene, men gennem flere årtiers samarbejde mellem myndigheder og skovejere er Natura 2000-skovplanerne kommet på plads.
Det er særligt positivt, at langt den overvejende del er sket gennem frivillige aftaler med ejerne.
Nu siger seniorforsker Rasmus Ejrnæs, at rapportens konklusion er, at naturen i habitatområderne har det dårligt.
Betyder det, at den beskyttelse, som skovenes ejere og ansatte har lagt så meget tid og kræfter i, er nyttesløs? Fører arbejdet med Natura 2000-beskyttelsen ikke til bedre natur?
Vi savner myndighedernes forklaring på, hvorfor der skal påføres skovbruget lovgivning og restriktioner på grund af internationale aftaler, hvis det alligevel ikke giver nogen effekt.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.