Landbruget kan blive en afgørende del af klimaomstillingen – hvis politikerne har modet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt gentog i Folketinget i denne måned sin udtalelse fra efteråret om, at han ikke ser klimaløsninger i landbruget bortset fra at skyde køerne. Ministeren skal lade riflen blive hjemme og tage en tur ud på landet. Der er mange klimaløsninger i landbruget.

Landmænd kan sænke udledningen af klimagasser fra jorden og fra husdyrproduktion. De kan hive meget mere CO₂ ud af atmosfæren til gavn for klimaet alene ved at vælge at plante andre afgrøder og flere træer. Og vi kan producere og bruge mere ren energi.

Landbrugets handlekraft og håndværk er nødvendigt i klimakampen. Men i et misforstået forsøg på at skåne landbruget fra klimakrav, forspilder mange politikere muligheder for at gøre landmænd til aktive klimamedspillere. De risikerer i stedet, at de danske landmænd bliver til udskældt klimapolitisk kastebold mange år ud i fremtiden.

Det må ikke ske. Så der er behov for politikere, som tager ansvar, og skaber de nødvendige politiske vilkår for at omstille til en klimapositiv produktion. Det kan lade sig gøre.

Viljen og meget af håndværket er der allerede overalt i landbruget, såvel økologiske som konventionelt. Bl.a. Klimarådet og Det Miljøøkonomiske Råd har efterlyst en model for, hvordan den enkelte danske landmand kan tage klimaansvar på sin egen gård.

I Økologisk Landsforening har vi foreslået en model, hvor hver enkelt landmand får overblik over sin klimapåvirkning med et klimaregnskab. Regnskab og overblik bruges til at styre efter at holde sig under et loft for, hvor meget den enkelte gård må udlede af klimagasser.

Det bliver et krav at handle for at holde sig under loftets grænse, men landmændene vælger selv hvilke af de mange klimahandlinger, der bringer gården i mål. Det er ”frihed med klimaansvar”. Og det slipper de danske landmænds håndværk løs på klimaudfordringen.

Vi kalder det ”balanceret klimaregnskab”, og indtil videre har vi kun mødt positive reaktioner fra både landmænd og organisationer som klimatænketanken Concito. Og fra politikere af forskellige farver. Og det er godt, fordi det, vi mangler mest, er netop politisk handling, mod og investering i landbrugets klimaindsats.

Det er f.eks. afgørende, at EU’s landbrugsmilliarder i fremtiden bruges til at belønne landmændene for samfundsgoder såsom aktive klimahandlinger, hvor landmænd f.eks. bidrager til at trække mere CO₂ ud af luften til gavn for klimaet. Det kan være med flere græsmarker, efterafgrøder, træer og buske.

Mens vi arbejder på at gøre EU’s fælles landbrugspolitik til en drivkraft for klimaomstillingen, skal vi handle selv her i Danmark. Inden for økologi får vi allerede i år nye krav i økologireglerne, som sikrer, at samtlige økologisk landmænd løfter endnu mere for klimaet. Vi har selv bedt om disse nye klimakrav, ligesom de økologiske landmænd og virksomheder kører frivilligt på med klimahandlingsplaner og klimaskoler.

Samtidig omstiller madprofessionelle flere tusinde offentlige og private storkøkkener til klimavenlige, økologiske måltider med mindre spild, mindre kød og mere grønt. Ikke bare til gavn for klimaet, men også for sundheden og økologiens andre virkninger som dyrevelfærd og miljø.

Fremtiden kalder på, at alle i samfundet, og alle sektorer nu skal bidrage til den klimaomstilling, som er tvingende nødvendig. Landbruget, såvel økologisk som konventionelt, kan gå hen og blive en afgørende del af løsningen. Det kræver dog politikere med vision og mod.

I Danmark skal vi gå i front med en ambitiøs klimamodel, der er motiverende for den enkelte landmand.

Når landmændene får handlefrihed og kan se økonomien i at skabe klimaløsninger, kan Danmark for alvor komme helt i front for landbrugets klimaomstilling. Det er tid til handling, hr. minister. Og der er mange løsninger.