Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Angela Merkels Tyskland har skabt splittelse i bl.a. EU

Den tyske politiske og økonomiske dominans har indebåret voksende modsætninger og tendenser til opløsning af EU.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Danmarks ambassadør i Tyskland, Friis Arne Petersen, beskrev i JP forleden Merkel-æraens sidste fase og kommer godt omkring både politiske, økonomiske og sociale forhold. Imidlertid konkluderer forfatteren, at Tyskland vil fortsætte sit store fokus på at sikre stabilitet i Europa og verden. Det fortjener en kommentar.

Én ting er, at de seneste godt 20 års tyske politik har medført et stadig mere splittet og ulige Tyskland. Godt 25 pct. af arbejdsstyrken befinder sig i lavtlønsjob, stadig flere må tåle kort- og deltidsansættelser og endnu flere må friste livet med ringe sociale ydelser og pensioner. Tyskland er ikke længere en socialstat. Denne udvikling har betydet, at yderligtgående politiske kræfter har fået vind i sejlene. Stabilt bliver det næppe.

Inden for EU er Tyskland den største økonomi. Den tyske sparekurs koblet med sociale nedskæringer og anvendelse af lavt betalt udenlandsk arbejdskraft har betydet konkurrencefordele. Igennem årtier har Tyskland kunnet vise kæmpe overskud på betalingsbalancen og har oparbejdet massiv opsparingskapital.

Tyskland fastholdt sin økonomiske politik også under finanskrisen, og da gældskriser for alvor ramte de udkonkurrerede økonomier i Sydeuropa og Frankrig. Tyskland bidrog med sit Deutschland Zuerst til, at EU for alvor blev polariseret mellem syd og nord, og denne ubalance truer EU’s fremtid. En Berlin-Paris-akse med et så dominerende Tyskland og et Frankrig tvunget i knæ økonomisk og politisk er urealistisk.

Kansler Merkels flygtninge- og migrationspolitik har betydet en faktisk opgivelse af Schengen-aftalen og Dublin-forordninger. Merkels forsøg på at påtvinge andre EU-lande flygtninge og migranter ved at true med økonomiske sanktioner er blevet afvist af særligt Polen, Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet, der har Sovjet-tiden i klar erindring. Så Merkel har også skabt en dyb kløft mellem øst og vest i EU.

Kansler Merkels firkantede fastholdelse af arbejdskraftens frie bevægelighed, da Storbritannien forsøgte at få opblødt bestemmelserne, indebar som bekendt i 2016 brexit, der stadig forhandles. EU afskalles og mister global økonomisk og politisk indflydelse derved. Har Tyskland en egeninteresse i at slippe af med Storbritannien i EU, så EU-føderalisterne derved styrkes? Andre EU-lande får noget at tænke over!

Så alt i alt synes jeg, at kansler Merkel har bidraget til en betydelig ustabilitet særligt inden for EU. Den tyske politiske og økonomiske dominans har indebåret voksende modsætninger og tendenser til opløsning af EU.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.