Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Merkel-æraens sidste fase finder sted i en brydningstid

Alt tyder på, at Tyskland også med en ny kansler vil fortsætte sit store fokus på at sikre stabilitet i Europa og i verden. ​

Artiklens øverste billede
Tyskland vil stædigt kæmpe for at holde USA så fast og forpligtet i det transatlantiske samarbejde som overhovedet muligt. Amerikanerne betragtes fortsat som en uundværlig handels- og sikkerhedspolitisk samarbejdspartner. Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Merkel-æraen er gået ind i sin sidste fase. Efter 18 år som formand for det konservative, kristendemokratiske parti CDU overdrog hun d. 7/12 partiformandskabet til den tidligere CDU-ministerpræsident i Saarland Annegret Kramp-Karrenbauer. Merkel fortsætter dog på kanslerposten og er dermed endnu ikke færdig med at svinge taktstokken.

Merkel står i spidsen for et Tyskland, hvis globale rolle vokser. Økonomisk succes og status som eksportverdensmester betyder, at vores sydlige nabo kan og må tage mere ansvar internationalt. For Tyskland betyder det først og fremmest øget ansvar for at fastholde den regelbaserede internationale orden, som siden afslutningen af Anden Verdenskrig har medvirket til at gøre Tyskland til et af verdens rigeste og mest konkurrencedygtige lande.

Trods en stærk industri halter Tyskland bagefter med hensyn til den digitale omstilling. Landet befinder sig således langt fra Danmarks status som Europas mest digitale samfund.

Men den internationale orden er udfordret. F.eks. af en amerikansk præsident, der med America First sætter spørgsmålstegn ved værdien af multilaterale aftaler, af et Rusland, som bliver stadig mere aggressivt udadtil og mere repressivt indadtil samt af en global magtbalance, hvis tyngdepunkt fortsat bevæger sig mod Asien og Kina.

For et Tyskland belært af sin historie er EU-samarbejdet det naturlige primære sted at søge løsninger. Det vil ske i tæt samarbejde med Frankrig under mantraet ”mere Europa i verden”. EU skal påtage sig en ny og stærkere rolle i fastholdelsen af globale regler og ordnede forhold for international handel. Desuden skal en videreudvikling af det udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde sikre et mere handlekraftigt EU, der i større grad kan bidrage til stabilitet og fred i verden. Konturerne af et tættere og bedre organiseret forsvarssamarbejde mellem EU-landene er allerede ved at tage form og udgør et vigtigt element i den tyske ambition om en styrket europæisk søjle i Nato. Samtidig vil Tyskland stædigt kæmpe for at holde USA så fast og forpligtet i det transatlantiske samarbejde som overhovedet muligt. Amerikanerne betragtes fortsat som en uundværlig handels- og sikkerhedspolitisk samarbejdspartner.

Ikke mindst i lyset af brexit vil Tyskland fokusere på at fastholde sammenholdet mellem EU-landene. Den tysk-franske akse vil tage nye skridt til at sikre stabiliteten i det økonomiske samarbejde, herunder en styrkelse af bankunionen, og Tyskland vil inden for sine indenrigspolitiske begrænsninger gå så langt, som man kan, for at imødekomme nogle af den franske præsident Macrons reformidéer for EU-samarbejdet.

Samtidig vil Tyskland skubbe på udviklingen af EU’s indre marked. Europas virksomheder skal rustes bedre til global konkurrence i den digitale tidsalder. Tyskland er fuldt bevidst om potentialet på dette område, som f.eks. har skabt gigantiske virksomheder i USA, men trods en stærk industri halter Tyskland bagefter med hensyn til den digitale omstilling. Landet befinder sig således langt fra Danmarks status som Europas mest digitale samfund.

Asylpolitikken har siden 2015 været Merkels akilleshæl, og hun har måttet dæmpe sine høje europapolitiske ambitioner på området. Idéen om tvungen omfordeling vurderes nu næsten alle steder politisk død. I stedet vil fokus flytte sig mod bedre styring med EU’s ydre grænser samt aftaler med middelhavslandene, der kan sikre, at begivenhederne i 2015 ikke gentager sig.

Som det også er tilfældet i andre europæiske lande, vil Tyskland og dets handlemuligheder være præget af, at partilandskaberne er blevet mere mangfoldige, og opbakningen til de regeringsbærende folkepartier er svindende. Mange tyskere er bekymrede for fremtiden på trods af en robust økonomi og den laveste arbejdsløshed siden genforeningen. Sammenhængskraften er under pres, og store dele af befolkningen klager over nedslidte skoler, stigende huslejepriser og ikke mindst integrationsudfordringerne i kølvandet på flygtningekrisen. Samtidig presser en række markante samfundsudfordringer sig på, herunder på pensionsområdet, infrastruktur og digitalisering samt modernisering af føderale og kommunale strukturer (Tyskland har mere end 11.000 kommuner). Udfordringerne vil stille krav til de tyske partiers evner til at følge med tiden og flytte sig idemæssigt, men også til at gøre idéerne til handling i en ny politisk virkelighed.

Set fra Danmark kan vi glæde os over, at det dansk-tyske forhold nok aldrig har været bedre end nu. Vi står over for en stor fælles markering af det gode naboskab med det historiske 100-årsjubilæum for Genforeningen i 2020, og vores samhandel og grad af politisk samarbejde har aldrig været større. Den udvikling har i høj grad været mulig takket være Tysklands stabilitet og ansvarsbevidsthed i de seneste 70 år. Selvom Merkel-æraens sidste fase finder sted i en brydningstid, så tyder alt heldigvis på, at Tyskland også med en ny kansler vil fortsætte sit store fokus på at sikre stabilitet i Europa og i verden.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.