Rejs en mindestøtte til ære for Glistrup

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Er det ikke på tide, at et beskæmmet folketing rehabiliterer den mand, der – trods systematiske ydmygelser og forhånelser fra det politiske establishments side – trodsigt fremturede i sin kamp for at bevare et dansk Danmark for eftertiden?

Hvor kunne Danmark være blevet forskånet for mange trængsler, hvis et naivt folketing ikke i 1983 havde vedtaget “verdens mest liberale udlændingelov”, der reelt blev påtvunget Poul Schlüters regering?

Skal vi i dag tilgive de naive, at de vedtog loven, fordi de ikke vidste, hvad de gjorde? Hvem tør i dag bestride, at Mogens Glistrups advarsler var begrundede? Vel bryder vi os ikke om hans voldsomme sprogbrug, der sikkert skadede hans sag, og vel var han på sine gamle dage rablende, men det ændrer vel ikke en tøddel ved det faktum, at han havde ret?

Det var måske netop “systemet”, der til sidst ødelagde ham og gjorde ham destruktiv.

Havde det politiske system accepteret ham (ønskede han ikke at indtræde i Det Konservative Folkeparti, men blev afvist?), ville han ikke være blevet hængende i rollen som dansk politiks enfant terrible, ja, han kunne have udviklet sig til én af de helt store. Men til skade for Glistrup selv var han netop for stor og for aparte, og så skulle han kanøfles. Hvilket tragisk spild af intelligens og fantasi i hans tilfælde, som hans fæller var medansvarlige for.

Det ville klæde det siddende folketing, om det tog mod til sig og åbent erkendte, at Glistrup – før han blev syg – havde set rigtigt, og at “verdens mest liberale udlændingelov” i sine konsekvenser har vist sig at være en forbrydelse mod det danske folk.