Skattemyndighederne skal også acceptere boligens ukrænkelighed

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

En analyse fra Rockwool Fonden har afsløret, at omfanget af sort arbejde er steget fra 2016 til 2017. Og det betyder altså også, at en årelang faldende tendens i sort arbejde nu er blevet brudt. Denne udvikling er – i sagens natur – ganske problematisk.

Der, hvor vandene dog deler sig, er i spørgsmålet om, hvilke tiltag der skal til for at bekæmpe sort arbejde, for løsningen er ikke nødvendigvis lige til højrebenet.

Socialdemokratiet vil således tilbagerulle en lovændring, som ellers begravede skatteforvaltningens mulighed for at begive sig ind på privat område, hvis der var mistanke om, at der blev udført sort arbejde.

Vi kan nok hurtigt blive enige om, at hensigten med forslaget er god – men løsningen er ikke mere skattekontrol, som Socialdemokratiet i kølvandet på analysen har slået et slag for.

Problemet med Socialdemokratiets forslag er, at det ikke tager hensyn til balancen mellem – på den ene side – kampen mod sort arbejde og – på den anden side – indgrebets rækkevidde i forhold til grundlæggende menneskerettigheder.

Uden den fornødne balance kan forslaget vise sig at blive en retssikkerhedsmæssig glidebane. For hvor går grænsen i bogstavelig forstand? Hvor langt skal skatteforvaltningens beføjelser gå? Til havelågen? Ind i folks haver eller helt frem til vinduet?

Både grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention slår fast, at beskyttelsen mod vilkårlige og uretmæssige tvangsindgreb er en grundlæggende og fundamental rettighed. Derfor er det helt afgørende, at hensynet til myndighedernes behov for kontrol og effektiv adgang ikke vejer tungere end borgernes retssikkerhed og personlige frihed.

Derfor blev det også taget varmt imod, da et flertal i Folketinget i 2015 med Venstre i spidsen stemte den såkaldte retssikkerhedspakke igennem, som bød på en række forbedringer af retssikkerheden på skatteområdet.

Det betød bl.a., at det var slut med skatteforvaltningens mulighed for – uden retskendelse – at gå ind i private haver for at kontrollere byggeprojekter for sort arbejde. Det var et vigtigt tiltag til en retssikkerhedslov, som ellers ikke i tilstrækkelig grad havde indført et effektivt værn mod offentlige myndigheders tvangsindgreb.

En analyse af boligens krænkelighed fra Justitia viste da også, at myndighedernes muligheder for at foretage tvangsindgreb uden retskendelser og dermed adgang til privat ejendom var støt stigende. Og derfor er det et skridt i den forkerte retning, hvis skatteforvaltningens kontrolmuligheder igen optrappes, uagtet at det er et effektivt redskab for myndighederne.

Det er naturligvis vigtigt, at vi har de fornødne redskaber til at bekæmpe snyd og svindel. Det er essentielt i en retsstat som Danmark og ikke mindst for vores velfærdssamfund, der kan risikere at miste en del af sit finansieringsgrundlag.

Men hvis vi først begynder at udhule boligens ukrænkelighed til fordel for skattemyndighederne, slækkes der på de grundlæggende og fundamentale rettigheder, som er helt afgørende byggesten i vores demokrati. Så hvad der oprindeligt har været de gode intentioners vej, kan på sigt vise sig at blive en glidebane, der udhuler vores retssikkerhed.