Nye job skal følge med, når klimaudfordringerne skal løses
Hvis EU skal rykke på klimaområdet, kan vi ikke have store lande som Polen til at sidde bagerst i bussen.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
”Just transition” er for mange et kodeord for dette års FN-klimamøde, Cop24, der netop nu løber af stablen i Polen. Det polske formandskab har sat det højt på dagsordenen og bedt de deltagende lande om at underskrive ”Solidarity and Just Transition Silesia Declaration”.
Danmark har sammen med en række andre lande underskrevet. Men spørgsmålet er, om vi helt er klar på, hvad det rent faktisk er, vi skriver under på, når solidaritet og retfærdighed spiller med i klimadiskussionen?
Der er meget, vi i Danmark kan lære af lige netop dette perspektiv på klimaudfordringerne. Klimakrisen handler først og fremmest om at redde klimaet, så vi alle har en planet at bo på. Men klimadiskussionen rækker langt ind i andre dele af vores hverdag.
Vi taler ofte om mulighederne i den grønne omstilling, de mange perspektiver for danske virksomheder for at udvikle nye produkter og for nye eksportmuligheder, og Danmark er et foregangsland, når vi i fagbevægelsen taler om de gode jobperspektiver.
Men det er langtfra altid det perspektiv, jeg møder, når jeg taler med vores søsterorganisationer i f.eks. Centraleuropa, hvor kul har være livsgrundlaget i mange generationer. Her truer de overnationale målsætninger om CO2-reduktioner deres muligheder for at forsørge deres familier.
Hvis vi skal have dem med på klimaomstillingen, så bliver jobskabelse nødt til at gå hånd i hånd med forandringsprocessen. Og vi skal have dem med. For hvis EU skal rykke, kan vi ikke have store lande som Polen til at sidde bagerst i bussen.
”Just transition” – eller en retfærdig omstilling – handler om, at alle de forandringer, som bekæmpelse af klimaforandringerne kræver af os, ikke skal skabe nye uligheder. Men det må ikke blive en stopklods for forandring, for vi skal ikke sidde med hænderne i skødet og bare vente på, der popper job op helt af sig selv til alle vores EU-medborgere.
Selvfølgelig skal Cop24 løfte ambitionerne på baggrund af IPCC’s seneste rapport, der med al tydelighed viser, at vi skal være meget mere ambitiøse, end vi hidtil har troet.
Selvfølgelig skal Cop24 løfte ambitionerne på baggrund af IPCC’s seneste rapport, der med al tydelighed viser, at vi skal være meget mere ambitiøse, end vi hidtil har troet.
Danmark skal i EU holde vores kulafhængige venner op på, at de også skal levere forandringer, men vi er med på, at fra nu af skal strukturfonde og landbrugsstøtte kanaliseres over i at skabe gode job, der bidrager til vores fælles opgave om nuludledning i 2050.
Heller ikke i Danmark skal vi reducere tempoet af CO2-reduktioner, tværtimod. Vi skal vise, at den faktisk er god nok. Den grønne omstilling er en omstilling, der har potentialer for at skabe gode job til alle – og det er en helt nødvendig vej.
I fagbevægelsen internationalt har vi et særligt ansvar for at sikre, at klimaomstilling ikke efterlader nogen i støvet. Vi skal arbejde for bedre uddannelse, for efteruddannelse og for at vores medlemmer har mod og lyst til at deltage i nye typer af job – og for gode pensionsordninger for dem, der har brug for det.
Her har vi de sidste år lavet en række projekter, hvor fagforeninger samarbejder og lærer af hinandens erfaringer f.eks. på tværs af kulregionerne i Europa.
Hvis vi skal have alle lande med på klimadagsordenen – og det er faktisk helt nødvendigt – så er det essentielt, at vi tager bekymringen om fremtidig beskæftigelse gravalvorligt.
Det er vigtigt i EU, hvor et stort land som Polen spiller en væsentlig politisk rolle, men også andre lande har industrier, som er afhængige af kul- og brunkulproduktion eller oplever, at omlægningen væk fra fossile brændsler vil ødelægge deres livsgrundlag. Der er ikke tvivl om, at meget kul skal blive i jorden, og at oliepumperne skal stå stille, hvis vi skal nå vores klimamålsætninger.
Derfor er det påkrævet, at vi italesætter, hvordan nedbringelse af CO2-udledninger ikke bliver vejen til arbejdsløshed og økonomisk nedtur. Her er perspektiverne om ”just transition” et godt udgangspunkt. Men en underskrift forpligter til mere end bare velmenende ord og hensigtserklæringer – det kræver handling, for ”just transition” må ikke blive en sovepude.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.