Det er ikke så ligetil med livstestamentet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Birthe Rønn Hornbech skrev i JP forleden, ”Tanker i anledning af Knuds død”, bl.a.: »I dag kan vi oprette livstestamente. Enhver kan nu gå ind på internettet og på få minutter oprette et livstestamente, hvor vi med juridisk gyldighed kan frabede os livsforlængende behandling. Den løsning er der en del, der har valgt. Herunder jeg selv«.

Til dette må jeg desværre sige, at min personlige erfaring har været, at det stykke papir, som skal ligge på Rigshospitalet, også skal ligge ved siden af patienten/afdøde for, at det skal respekteres af Falck-folk, der er tilkaldt til bopælen. Ellers begynder de med en hjertestarter, selv om ægtefælle/jeg bedyrer, at livstestamentet ligger på Rigshospitalet.

Livstestamentet er slet ikke brugbart i den situation, ej heller hvis man falder død om på gaden og ikke har livstestamentet på sig.