Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Havmøller for tech-giganternes skyld er det rene galimatias

Jørgen Pinholtcand.polyt., Fredericia

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kære klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V). Jf. artikel i JP ønsker ministeren at opføre hundredvis af havvindmøller til dækning af elbehovet fra kommende datacentre. Elsystemet skal forsynes med yderligere grøn instabil (læs: variabel) strøm til dækning af en øget grundlast. Det er systemmæssigt ren galimatias. Ministerens plan har desværre opbakning i Folketinget og vil, såfremt den gennemføres, med stor sikkerhed påføre danskerne øgede energiudgifter til ingen verdens nytte.

Heller ikke klimaet får det bedre, fordi havvinden uden videre vil kunne erstattes med klimavenlig el fra a-kraft – ved bl.a. gennem en aktiv klimapolitik i EU at sørge for, at a-værkerne i vore nabolande ikke udfases. Det ville være en ambitiøs og heltemodig gerning at gå den vej. Ja, politik med reelt indhold ønskes her og nu og ikke det politiske gøgleri, klima- og energipolitikken til dato har været præget af.

Da der i havvindanlæg indgår tre til fem gange flere naturressourcer end i termiske kraftværker (a-værker inkl.), er ministerens plan i en bæredygtighedssammenhæng tillige en ”øjebæ”, der syner af noget. Grønt er det i hvert fald ikke. Er det for sent at ændre retning på, hvor vi er på vej hen, hr. minister?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.