Et nyt bud på en samlet ungdomsuddannelse – også i de tyndtbefolkede områder
De almengymnasiale og de erhvervsgymnasiale studieretninger lægges sammen og suppleres med praksisorienterede faglige studieretninger.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Ungdomsuddannelserne kæmper om eleverne, men der er efterhånden så få elever i store dele af Danmark, at kampene kun får tabere. Der skal et vist antal elever til at danne hold og til at skabe en skoleinstitution og en uddannelseskultur. Og det bliver urentabelt, når kapaciteten overstiger behovet.
Både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser har måttet indskrænke over de sidste år, bl.a. fordi der er nedgang i elevtallet. Og fusioner har ikke kunnet forhindre halvtomme institutioner.
Samtidig er vores uddannelsestilbud indrettet således, at dersom man som ung ønsker sig en erhvervsuddannelse, risikerer man at skulle rejse langt for at få en, mens de gymnasiale tilbud stadig ligger inden for rækkevidde – så længe som vi endnu har dem.
Eleven har mulighed for at få en kompetencegivende ungdomsuddannelse tæt på bopælen.
Det er også en af de medvirkende årsager til, at 20 pct. af alle unge ikke får en ungdomsuddannelse inden for de første år efter folkeskolen.
Der er især stærkt brug for en meget lettere vej ind i erhvervsuddannelserne, og der er lokalt behov for et trygt og befordrende læringsmiljø for de unge, således at hver enkelt får et positivt livs- og karriereperspektiv.
Vi repræsenterer alle typer ungdomsuddannelser i Danmark, og vi foreslår, at de nuværende erhvervsuddannelser (eud) gøres til videregående uddannelser, som forudsætter en mindst to-årig adgangsgivende praksisorienteret ungdomsuddannelse, som kan afvikles på alle landets ungdomsuddannelsesinstitutioner.
Og vi foreslår, at de almengymnasiale og de erhvervsgymnasiale studieretninger lægges sammen og suppleres med praksisorienterede faglige studieretninger, således at den enkelte institution udbyder en vifte af studieretninger, som vil være adgangsgivende til forskellige videregående uddannelser.
Det vil, som i dag, være opnåelsen af bestemte teoretiske og praktiske fag på de niveauer, som de videregående uddannelser, herunder fremtidens erhvervsuddannelser, stiller krav om.
Det betyder, at alle ungdomsuddannelsesinstitutioner kommer til at udbyde en vifte af studieretninger, som tydeligt fører mod universitets-, professions-, erhvervsakademi- eller erhvervsuddannelser. Det bliver enkelt, tæt på den unges bopæl, motiverende, og det fører direkte til en kompetencegivende videreuddannelse.
De almene gymnasiers kreative fag og deres attraktive studiemiljø med høje gennemførselsprocenter, stærke engagement og mange elevinvolverende aktiviteter vil dermed inkludere alle elever.
Et fælles grundforløb og den campuslignende institutionsstruktur vil gøre studieretningsskift nemmere.
Den løbende vejledning og de mange muligheder for kvalificerende retning i ungdomsuddannelsen vil kunne bringe den unge hen på den rette hylde hurtigere, end det sker i dag.
Det understøttes af, at det afgørende valg af uddannelsesvej for hver enkelt ung udskydes med to år, hvor eleven har mulighed for at få en kompetencegivende ungdomsuddannelse tæt på bopælen.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.