Det er tåbeligt med et SU-system, som forhindrer folk i at arbejde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For et år siden havde jeg 305 arbejdstimer fordelt på tre forskellige job på blot én måned. Jeg fik den bedste løn, jeg nogensinde har fået. Jeg var pavestolt. Og jeg brugte dem alle på selvforkælelse på ingen tid.

Det var møghårdt, men jeg brugte gladeligt min sommer på det igen. For følelsen af at se min løn tikke ind 1. august var det hele værd for mig. Afkommet af de lange vagter og det hårde arbejde var til at se.

Om et år har jeg ikke den mulighed, for der er jeg studerende, og SU’ens urimelige regler forhindrer mig i dette. Man må nemlig “kun” tjene 12.222 kr. før skat ved siden af sin SU. Jeg føler mig yderst privilegeret, i og med jeg bor i et land, hvor jeg får løn for at gå i skole. Jeg har dermed også en forpligtelse i at passe og pleje mit studie.

Men om man som ung vælger at bruge sine weekender eller aftentimer på at skænke kaffe frem for at drikke øl på den lokale pub, er den enkeltes studerendes valg og prioritering. Det må aldrig være statens beslutning.

Loftet over studerendes indtægter tager mig tilbage til folkeskolens logik.

Pædagogikken på skolebænken var nemlig følgende, at de, som var først færdig i matematik, fik ekstra regne opgaver; de, som var først færdig i dansk, fik ekstra sider at læse; de, som kom først tilbage fra løbeturen i idræt, skulle løbe ekstra kilometer, og sådan fortsatte det over hele linjen.

Jeg var hurtig til at læse, og jeg synes, at det var uretfærdigt, at jeg skulle læse mere, fordi jeg var hurtigere end de andre.

Jeg ville hellere gå før til frikvarter. I stedet begyndte jeg at læse langsomt, lade, som om jeg ikke var færdig for at undgå de ekstra sider.

Straffen for at gøre noget ekstra godt gjorde mig doven frem for at give mig en lyst til at gøre mere af det, jeg var god til.

Vi må spørge os selv, hvilken moral vi giver unge mennesker, når vi giver dem, som har lyst, kan og vil arbejde, en hæmsko. Når vi bliver i straffet for hårdt arbejde, som f.eks. at skulle betale sin SU tilbage.

Det er tåbeligt, at vi i Danmark har et SU-system, som forhindrer folk i at arbejde. Hvis vi lemper loftet for, hvad studerende må tjene ved siden af deres SU, og unge kan se, at det betaler sig at arbejde, skaber vi en morale om, at man bliver belønnet for flid.

Om belønningen er et 12-tal på studiet, fordi de ekstra timer ligger der, en stor lønseddel eller et længere frikvarter, er op til den enkelte.

Men det ekstra skal altid kunne betale sig.