Tanker om tørklæder og muslimer
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
En stor tak til civilingeniør John Nielsen for de oprigtige betragtninger om tørklædet og islam forleden – jeg deler dine synspunkter!
Det er ikke, fordi der er noget nyt i indlægget; det nye er, at det, som rigtig mange danskere går og tænker, nu endelig kommer frem på tryk.
Naturligvis vil det blive kritiseret af de naive altomfavnende; men kendsgerningerne er jo, at hver 20. indbygger i Danmark betragter dig og mig som vantro tredjerangs borgere med rang under slaver.
Derfor forstår jeg så udmærket John Nielsens aversion mod på hospitalet at skulle behandles af en person, der ved at bære tørklædet på arbejde markerer, at hun er en rettroende muslim, som betragter den, hun skal tage vare på, som en værdiløs person.