Er de Nato-procenttal, der oplyses, rigtige?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der bør stilles spørgsmål ved, hvilke udgifter der medregnes, og hvordan bnp opgøres. I USA har de f.eks. militærhospitaler, hvilket betyder, at alle udgifter til behandling af sårede soldater medtages i udgifterne til militæret.
I Danmark har vi ingen militærhospitaler, vores soldater behandles i det off. sundhedsvæsen, hvilket betyder, at udgifter hertil ikke bliver medregnet i de militære udgifter. Hvor stor en andel af udgifter til nedenstående regner USA mon med til militære udgifter: pensioner, lejesoldater, FBI, CIA, Nationalgarden, Forsvarsministeriet, grænsepoliti, Nasa, NRO, FN m.m. Er der ikke helt klare regler for, hvad der må medregnes, giver en procentberegning ikke noget reelt sammenligningsgrundlag.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.