Farvel til rejsekortet, goddag til livet
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg har droppet mit rejsekort og har derved sparet mig selv for et nervesammenbrud. Jeg var med stor frustration nået til et punkt, hvor jeg indtil sidste måned brugte hele min rejsetid på at stirre på mit kort i hånden i forhåbningen om, at jeg en dag ville huske at tjekke ud.
Tjekke ud – jeg mener selvfølgelig tjekke ind og ind og ind og så ud. Og det for det meste uden held. Jeg frygtede i en periode, at der var noget rivende galt med mit hoved grundet min store glemsomhed og rettede samtidig en voldsom vrede mod mig selv. Men her set på den anden side, hvor jeg har fået min frihed igen, så forstår jeg nu, at det er rejsekortet, der er sygt og ikke mig. Sig fra i tide, og lad ikke rejsekortet styre dit liv.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.