Lærernes lille ABC
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen (ABC), blev igen, igen den lille.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen (ABC), blev igen, igen den lille.
Med ikke mindre end Danmarks samlede fagforbund og en musketéred i ryggen lykkedes det alligevel ikke for ham ved de nyligt afsluttede overenskomstforhandlinger
Det må kaldes en Danmarkshistorisk præstation.
Hans »De tror, det er dem, der bestemmer. Gu´ er det da ej. Det gør vi«, klinger utroligt hult, selv om det blev sagt, mens han troede, mikrofonerne var slukket.
For det var jo alligevel dem, der bestemte. At lærerne ikke skulle have en arbejdstidsaftale. Med sådan en udmelding bliver man ligesom tvunget til at vise, hvem der bestemmer, ikke?
Og det er såmænd bare det seneste af de enorme nederlag, Danmarks lærere har måttet sluge med Anders Bondo Christensen ved roret.
Kære lærere. I kommer ikke et skridt videre, medmindre i vælger en anden formand. For den siddende går åbenbart ikke selv. Selv om enhver med respekt for sig selv ville have taget konsekvensen af så store nederlag på sine medlemmers vegne.
Men han kan åbenbart ikke engang den lille ABC. Er der en overlærer til stede?