Det med at sidde fast i fortiden vil jeg lade andre om – DR udvikler sig hele tiden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Maria Rørbye Rønn, generaldirektør for DR

Ole Hyltoft, hvis passion og debatenergi jeg beundrer meget, har i Jyllands-Posten 10/1 et meget prægnant indlæg, som kritiserer DR for at være både for rød og for dum. Han kritiserer også mig for at være uden interesse i indholdet. Det grundsyn er snart fremført mange gange af Ole Hyltoft, men det gør det i mine øjne nu ikke videre korrekt.

I indlægget kommer Ole Hyltoft med en række forskellige kæpheste om sædernes forfald, som over årene har været fremført mange gange, også da han sad i DR’s bestyrelse. Jeg forstår, at Hyltoft dengang savnede passion for DR’s indhold fra min side. Måske handler det mere om forskellige opfattelser af, hvad et bestyrelsesmøde skal handle om.

Hyltoft synes – og gjorde det også som næstformand – at bestyrelsen i en virksomhed med over 3.000 ansatte åbenbart skal bruge sin tid på at diskutere navngivne journalister og programdetaljer. Selv synes jeg, som det også står i radio- og tv-loven, at DR’s generelle strategi og retningen for public service er det, bestyrelsen skal fokusere på.

Jeg har generelt svært ved at genkende, at jeg ikke skulle interessere mig levende for DR’s indhold. Men hvis det ikke er sivet ind hos Ole Hyltoft, tager jeg med kyshånd imod lejligheden til at gentage det: Der går ikke en eneste dag, uden at jeg er inderligt stolt og dybt optaget af det fantastiske indhold, DR’s dygtige og passionerede medarbejdere frembringer.

Forleden fik jeg endda at vide, at andre mediechefer synes, at jeg har alt for travlt på Twitter med at prale over både medarbejdere og indhold. Det får mig nu ikke til at stikke piben ind.

Ole Hyltoft kommer også omkring vores journalisters påståede politiske slagside. Det er et postulat, der af og til fremføres i debatten om DR. Ét er Hyltofts nok ikke helt politisk uhildede mavefornemmelse, noget ganske andet er videnskabelig dokumentation. Uafhængige undersøgelser dokumenterer gang på gang, at der ikke er politisk slagside i DR’s nyhedsdækning.

Befolkningens opfattelse falder helt i tråd med dette. DR’s nyheder bliver gang på gang vurderet som de mest troværdige ifølge danskerne. Det gælder på tv, det gælder i radioen, og det gælder på web. I mine øjne er vi ikke venstreorienterede eller højreorienterede, blot velorienterede

De eksempler, Hyltoft fremkommer med, har en fællesnævner: De er – for nu at sige det mildt – ikke super aktuelle. Derfor vil jeg meget gerne hjælpe med et lille overblik over noget af det nyere kulturstof fra vores dygtige medarbejdere.

Den store tværgående indsats for Danmarkshistorien i 2017 kan ikke være gået manges næse forbi. Derudover kan man fremhæve ”Filmselskabet”, ”Kunstquizzen”, ”Dagens sang”, ”Den Klassiske Musikquiz”, ”Vild med bøger” og 43 pct. ny dansk musik på P3.

I samme uge som Hyltofts indlæg havde det nye DR1 kulturmagasin ”Gejst” premiere. Samtidig meldte vi ud, at DR Musikariet over de næste fire år vil give 100.000 (nej, jeg har ikke sat for mange nuller) danske børn en oplevelse med klassisk orkestermusik.

Ole Hyltoft fremfører, at det er DR’s opgave at vise og diskutere de bedste malerier, der males, de bedste skulpturer, der opstilles i vore byer, den bedste litteratur, der skrives på dansk.

Korrekt. Det gør vi sandelig også. Og så må Hyltoft leve med, at andre synes om andre. Der skal være plads til det hele, ikke kun til ”Kanal Hyltoft”.

Er alting så perfekt og kan slet ikke udvikles? Selvfølgelig ikke. Det med at sidde fast i fortiden vil jeg lade Hyltoft om.

Derfor har vi også udvalgt netop kultur som en af tre styrkepositioner, som vi vil arbejde målrettet med. For selvfølgelig skal DR udvikles og være endnu bedre i fremtiden. Men lad os lige få proportionerne med: Der er ingen i kongeriget, der får kultur så bredt ud til danskerne som DR.