Usandheder om konkurrencestaten

En boganmelder skal være i stand til at referere den bog, der anmeldes, vurdere den og eventuelt også give sin egen mening til kende. Mikael Busch (MB), fast anmelder af uddannelsesstof på Jyllands-Posten, kan eller vil ikke nogen af delene.

Senest har han anmeldt bogen ”Konkurrencestaten og dens kritikere” (JP 7/1). Eller rettere: Han omtaler tre af bogens 23 bidrag. Et af de tre bidrag er det, jeg har skrevet om konkurrencestaten og folkeskolen. Først skriver MB, at jeg er »glad for Ove Kaj Pedersens bog«. Sandheden er imidlertid, at jeg leverer en meget stærk kritik af bogen om konkurrencestaten.

Jeg påviser, at den for det meste opfatter konkurrencestaten som et slags metafysisk subjekt, der ”gør” ting ved samfund og individer: gør dem egoistiske, skaber menneskefjendske institutioner, forvandler elever til ”soldater” i konkurrencestatens armé.

Heroverfor foreslår jeg en rationalistisk tilgang, hvor det, der kaldes konkurrencestaten, er et resultat af politiske og sociale beslutninger, som kan være gode eller dårlige, og som kan gøres om, hvis de ikke er hensigtsmæssige.

MB refererer mig med andre ord for det stik modsatte af, hvad jeg skriver.

Dernæst påstår han, at jeg er medansvarlig for skolereformen fra 2014. Jeg har jo »selv sat mine fingeraftryk«. Sandheden er, at jeg aldrig har haft noget at gøre med folkeskolereformen. Jeg var på det tidspunkt professor i Aalborg, kom sjældent eller aldrig i Undervisningsministeriet, talte ikke med de politiske aktører. Men MB har fremført påstanden før, sikkert ud fra devisen, at løgne forvandles til sandhed, hvis de gentages ofte nok.

Kunne Jyllands-Posten ikke finde sig en skribent til uddannelsesstoffet, som er i stand til at referere, vurdere og mene på et retvisende grundlag?