Det er for tidligt at tale om somalisk pirateri i datid og trække stikket

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I disse dage, når snakken anledningsvist falder på somalisk pirateri, er det ofte i datidsform – som et kapitel der for længst er overstået. Nato lukkede for godt et år siden ned for den antipiraterioperation, som Danmark har bidraget til siden 2009. Opfattelsen af, at somalisk pirateri er et overstået kapitel, har betydning for, hvordan man fra politisk side betragter vigtigheden af at udarbejde en ny dansk pirateristrategi, når den nuværende udløber med udgangen af 2018.

Selvom man ikke har set en egentlig kapring i stil med dem, man så mellem 2008-2012, så har der i løbet af det seneste år været forskellige indikationer på, at problemet ikke er forsvundet, men snarere ligger i dvale.

En hændelse i lørdags understrejer dette, idet EU’s Operation Atalanta tilbageholdte seks mistænkte pirater. Piraterne befandt sig langt væk fra Somalias kyst – nærmere bestemt halvejs mellem Somalia og Seychellerne – hvilket betyder, at det ikke kun er de helt kystnære områder, som det er farligt at sejle i.

Piraterne blev tilbageholdt, efter at de først havde forsøgt at angribe en seychelliskflaget fiskerbåd, "Galerna III", og dernæst containerskibet "MV Ever Dynamic". Kilder fortæller, at der var tale om stærkt bevæbnede pirater, der blandt andet fyrede en raketdrevet granat (RPG) imod containerskibet. Skibet siges at have undsluppet angrebet, blandt andet fordi Best Management Practices var overholdt, og fordi det havde private sikkerhedsvagter om bord.

Efter at containerskibet havde taget kontakt til EU’s Atalanta, blev en koordineret eftersøgning sat i gang – en eftersøgning, som involverede adskillige af koalitionens skibe. Dette førte ti,l at de seks mistænkte pirater nu er tilbageholdt, og de forventes at ankomme til Seychellerne i morgen tidlig, hvor de sandsynligvis vil blive stillet for en domstol.

Det formodes, ud fra en betragtning om, hvor piratangrebet blev udført, at det har været indledt fra et område syd for Mogadishu. Dette er af flere årsager bemærkelsesværdigt. For det første, fordi de angreb man har set i de seneste år, inklusiv dem vi så tidligere i år, udelukkende har været lanceret længere nordpå omkring ’hornet’ ved Puntland-regionen. At lørdagens piratangreb var indledt andetsteds fra, tyder på, at der kan være en ny piratgruppe på spil. For det andet er denne geografiske betragtning bemærkelsesværdig, fordi dette område er kontrolleret af terrorbevægelsen Al Shabaab. Det kan med andre ord vække bekymring, at der i et Al Shabaab kontrolleret område nu synes at være pirataktivitet.

Det, at piraterne var kommet meget langt ud til søs – ca. 300 sømil – og det, at de havde et imponerende våbenarsenal med sig, kan desuden tyde på, at der ikke blot er tale om opportunistiske pirater men snarere et angreb, som der ligger noget planlægning og finansiel backing bag. Det er dog for tidligt at sige, om det blot var et enkeltstående tilfælde. Mange andre indikatorer peger imidlertid ligeledes på, at det er for tidligt at vende blikket fra pirateriet ud for Somalias kyst. Som en kilde udtalte, er der nu igen en ”watch this space”-fornemmelse omkring somalisk pirateri.

En række faktorer eksisterer til lands i Somalia, som alle har betydning for, hvorvidt pirateriet kan risikere at tage til igen. Mindst tre forhold taler imod en datidsfortælling om somalisk pirateri.

For det første har de sikkerhedsmæssige forhold i de områder i Somalia, hvor pirateriet i sin tid opstod, ikke ændret sig til det positive. Adgang til områder som Hobyo og Eyl, nord for Mogadishu, er stadig yderst begrænset for ordensmagten og for de internationale organisationer, som forsøger at opbygge somalisk kystvagtskapacitet. Der er med andre ord huller, hvor pirataktivitet nemt kan finde fodfæste givet manglende ordensmagt og kystvagtskapacitet.

Dertil kommer, at Somalia på nuværende tidspunkt står i en særdeles ustabil politisk situation, hvor samarbejdet mellem de føderale stater og den centrale regering er skrantende. Som eksempel på regeringens manglende greb på sikkerhedssituation, har Al Shabaab vist, at de, selv i hovedstaden Mogadishu, er i stand til at udføre historisk alvorlige angreb. At ordensmagtens har fokus på at undertrykke truslen fra Al Shabaab, risikerer at betyde større spillerum for kriminelle netværk, inklusiv pirat grupper, hvis aktiviteter ikke i sammen omfang har ordensmagtens bevågenhed. Dette har igen en destabiliserende effekt på Somalia og regionen som helhed.

Endelig er manglen på legitime leveveje ikke kun en "undskyldning", som pirater bruger til at legitimere deres angreb mod internationale flådefartøjer. Det er fortsat en reel og en stor udfordring i Somalia at finde legitimt arbejde, som kan understøtte en familie, særligt i lyset af den nuværende tørke, der har skabt massiv fødevaremangel. Projekter så som det danske Somali Fair Fishing tilstræber at gøre fiskeriet til en farbar levevej, men problemets omfang fordrer flere og større initiativer som dette, hvis ambitionen er at fjerne denne faktor fra den incitamentsstruktur, der ellers kan gøre pirateriet til en tillokkende levevej i mangel på andre.

Tilsammen betyder disse tre faktorer, at politiske, udviklings- og sikkerhedsmæssige udfordringer fortsat kan risikere at give grobund for fornyet pirateriaktivitet.

For Danmark betyder lørdagens tilbageholdelse af somaliske pirater samt ovennævnte forhold til lands i Somalia, mindst tre ting. At det er for tidligt at tale om somalisk pirateri i datid, at danske containerskibe stadig risikerer at blive angrebet, når de passerer somalisk farvand, og at der er god grund til at forny den danske pirateristrategi, når den eksisterende udløber i 2018.

Der er i løbet af de seneste knap 10 år blevet opbygget en effektiv infrastruktur blandt statslige aktører og industrien, som har hjulpet til at undertrykke pirateritruslen. Det er dog ikke ensbetydende med, at det er tid til at trække stikket, for så vidt angår det danske antipirateri engagement. Hvis man fra dansk side ønsker at maksimere effekten af det stærke modsvar til somalisk pirateri, som er blevet opbygget, kan vi ikke forlade kampen nu.

Snarere kan det være nødvendigt at ændre fokus, både hvad angår typen af og fokus for et fortsat dansk engagement. For så vidt angår typen af indsatser, er der eksempelvis behov for at tænke over, hvordan vi kan bidrage til at skabe forhold i Somalia, som muliggør et "exit" uden fare for fornyet pirateri. For så vidt angår fokus, er der behov for at medregne udviklingen i maritim kriminalitet i regionen. En ny strategi behøver ikke holde fast i et piraterifokus. Nogle af vores vigtigste samarbejdspartnere – både inden for det militære (Combined Maritime Forces) og det civile (UNODC) – har netop bevæget sig fra et oprindeligt, snævert piraterifokus til en bredere fokus på maritim kriminalitet. Fra EU's side, bliver der nu også talt om et fornyet mandat til Operation Atatlanta, muligvis med et udvidet fokus på andre former for maritim kriminalitet, i tillæg til antipirateri.

Uanset fokus, vil det være afgørende at fastholde et dansk engagement for derved at sikre, at datid ikke bliver nutid; at pirateriet ikke blusser op igen, fordi vi var for hurtige til at påberåbe os ’"succes" i vores antipirateriindsatser. Selvom danske bidrag har været både vigtige og succesfulde i forhold til at tilbageholde og retsforfølge pirater, betyder det desværre ikke, at problemet er væk.