Drop biobrændselskravene i EU

MARIANN FISCHER Boel har i en kronik i JP 29/4 stædigt fastholdt, at EU-kravet til brug af biobrændstoffer skal opretholdes på trods af stigende fødevarepriser og utallige advarsler fra FAO, OECD, miljøorganisationer, humanitære organisationer og en række kendte økonomer.

EU-kommissæren bagatelliserer biobrændstoffers betydning for fødevarepriserne og arealkravet.

Denne ønsketækning står helt i kontrast til FAO's vurdering af situationen. FN-organisationen mener, at biobrændstoffer meget er skyld i prisstigningerne.

For at nå målene skal EU bruge 15 pct. af sit landbrugsareal til biobrændstoffer samt importere halvdelen af behovet fra Sydamerika. Allerede nu bruger USA 20 pct. af sin enorme majsproduktion til bioethanol, hvilket har betydet, at prisen på majs er steget med 60 pct.

95 liter brændstof
Bioethanol-fremstilling er så energi-ineffektiv, at en påfyldning på en stor firhjulstrækker på 95 liter svarer til at forsyne en person med mad i et år.

Energiregnskabet er ifølge flere eksperter negativt, det vil sige, at vi skal importere mere olie for at fremstille bioethanol fra majs, end hvis vi benytter mineralsk olie til benzin.

Mariann Fischer Boel hævder, at bæredygtighedskravene fra EU vil forhindre afskovning og miljøødelæggelse af følsomme naturområder.

Men sådan forholder det sig ikke i Brasilien og andre tredjeverdenslande. Den store stigning i brug af bioethanol i USA har betydet, at soja-produktionen er rykket til Brasilien med det resultat, at afskovningen af Amazonas i de sidste seks måneder er nået op på et areal svarende til Sjællands.

Stærke politiske kræfter
Der er stærke politiske kræfter inden for landbrugssektoren, som ser chancen for at udvide landbrugsarealerne. F.eks. har guvernøren i delstaten Mato Grosso, Blairo Maggi, udtalt, at nu må regnskoven vige pladsen for afgrøder på grund af de stigende fødevarepriser.

Biobrændselseventyret har sat gang i en udvikling, der er umulig at styre på grund af den svage politiske struktur i den tredje verden.

Her forventes det, at bl.a. biobrændsels-dyrkning alene i Brasilien vil fortrænge naturarealer på størrelse med Frankrig, svarende til 100 mio. ha.

Desuden har de store producenter, der favoriseres af biobrændselskravene, i de senere år fordrevet 5,3 mio. fattige bønder fra deres jordlodder i Brasilien. Det er folk, der ikke får glæde af fødevareprisstigningerne, som Mariann Fischer Boel ellers påstår i sin kronik.

Problemet er, at godsejeren på Fyn ikke skelner mellem stor- og småproducenter i den tredje verden og derfor ikke har føling med uligheden skabt af storproduktion af energiafgrøder.

Mariann Fischer Boel ser det åbenbart som den store lykke, at braklægningsordningen i EU er under afvikling. Alene i Danmark kommer 50.000 ha ekstra jord under plov.

Fugle og dyreliv
Hvad gør det for vores trængte fugle- og dyreliv samt for vandmiljøet? Braklægningen af mindre egnede landbrugsområder er ifølge Dansk Ornitologisk Forening vigtig for at sikre biodiversiteten i EU, men det er et emne, som åbenbart ikke interesserer landbrugskommissæren.

Når man nu ved, at dyrkning af biobrændstoffer kræver enorme mængder af vand og kunstgødning og fortrænger natur til skade for klimaet og biodiversiteten, hvorfor så fortsætte ufortrødent på trods af advarsler fra eksperterne?

Der er andre og mere lovende teknikker på vej til at nedbringe CO -2 -udledningen i transportsektoren, så hvorfor er det så vigtigt at ofre naturen for at nå frem til anden generation biobrændstof om 5-10 år?

Det forventes at koste forbrugerne og skatteyderne i EU 250-484 mia. kr. over de næste 12 år at satse på første og anden generation biobrændstoffer.

Disse penge ville være bedre brugt på at udvikle el-biler og den kollektive trafik. Mariann Fischer Boel, du er på gal vej, så drop de skadelige mål og tænk i CO -2 -reduktioner i stedet for at insistere på en ødelæggende løsning.