Kronik: Velfærdsstatens værdier

Debatten om velfærdsstaten handler først og fremmest om økonomiske balancer, om skatterne kan finansiere udgifterne, om hvordan man bedst får folk i arbejde, og om den ene eller anden teknik er den bedste løsning.

Både debattens deltagere og de, der bare følger den fra sidelinjen, glemmer eller fortrænger, at det i bund og grund drejer sig om værdier. Velfærdsstaten er ikke en teknisk løsning. Tværtimod er den både bærer af og bæres oppe af værdier: Solidaritet, lighed, ligestilling, retfærdighed, tillid, frihed, fællesskab, ansvarlighed, pligtopfyldenhed osv.

Meget tyder på, at vi står i en værdimæssig brydningstid. For det første påvirkes værdier af samfundsudviklingen på godt og ondt og hele tiden. En række gamle og hæderkronede værdier er under pres.

For det andet har de seneste års danske politiske debat været præget af den såkaldte værdikamp.

Efter i nytårstalen 2002 at have kagstrøget eksperter og smagsdommere blæste statsministeren i Weekendavisen den 17. januar 2003 i gjalderhornet og kaldte til holdnings-, værdi- og kulturkamp.

»Det er kulturkampen, der afgør Danmarks fremtid. Ikke den økonomiske politik. Ikke teknokratiske ændringer af lovgivningssystemer. Det afgørende er, hvem der får held til at sætte dagsordenen i værdidebatten . Værdidebatten er langt den vigtigste, og den er sat i gang. Og den vil gradvis, men målbevidst ændre det danske samfund . tilgangen er den, at vi starter med at forberede reformerne gennem en debat om værdier og de fremtidige udfordringer, og når så tiden er moden, er der forhåbentlig også skabt et grundlag for at ændre systemerne«, sagde Anders Fogh Rasmussen.

Værdier var sat på den politiske dagsorden.

Socialdemokraterne lagde sig med deres nye principprogram Hånden på hjertet, der blev vedtaget i 2004, i slipstrømmen.

»Politik handler om værdier. Værdier som afgør, hvad vi finder rigtigt og forkert, hvad vi vil ændre, og hvad vi vil bevare i den verden, vi lever i . Politik handler om værdier. Det er en kamp mellem grundlæggende værdier, om hvordan vi forstår mennesket og dets behov«.

Ikke mindre end 25 gange finder man i principprogrammet begrebet værdier. Værdier var sat på den politiske dagsorden.

Men på en eller anden pudseløjerlig måde, er værdikampen og debatten om det allermest danske velfærdsstaten stort set holdt fri af hinanden.

Den voldsomme interesse for værdier har ikke ført til en seriøs diskussion om den danske velfærdsstats værdigrundlag det vil sige spørgsmålet om, hvad velfærdsstaten i det hele taget skal gøre godt for.

Da fx socialministeren rejste en diskussion om ligheden som værdi, fortonede en ellers principiel debat sig hurtigt i retning af en vurdering af socialministerens person og placering i regeringen.

I forlængelse af velfærdsforliget er kursen efter de fleste politikeres mening udstukket for de næste mange år med mindre nogen kommer på tværs med en slæde. Det burde give tid og rum for en diskussion om selve fundamentet. Det er så meget mere påkrævet, fordi flere og flere årgange har levet deres hele liv i velfærdsstaten og derfor vænnet sig til dens indretning i en grad, så der slet ikke reflekteres over, om det er det rigtige eller ønskelige samfund.

Værdier er sært uhåndgribelige. De enkelte velfærdsordningers værdigrundlag er skjult. Og ser man på velfærdsstatens værdigrundlag som et samlet hele, bliver det endnu mere besværligt og abstrakt.

På den anden side er værdier yderst håndgribelige: Det er dem, vi falder tilbage på, når vi skal afgøre om noget er rigtigt eller forkert. Er det retfærdigt med en børnecheck til alle? Øger skattestoppet uligheden, og er det godt eller skidt hvad vej analysen nu måtte pege? Truer den dårlige integration solidariteten eller sammenhængskraften, som det hedder på moderne dansk?

Velfærdsstaten er en samlebetegnelse for lovgivning, pligter og rettigheder, uudtalte normer og sociale institutioner. Alt i et tæt samspil, hvor normer skaber institutioner, og institutioner skaber normer. Det er mildest talt kompliceret.

Velfærdsstaten har en lang historie og er skabt lag på lag gennem mere end 100 år. Den har rødder langt tilbage i historien. Igennem hele dens udvikling har velfærdsstatens værdigrundlag været omstridt og foranderligt. Omstridt fx da lovgiverne omkring 1900 diskuterede, om det var staten (kollektivet), der skulle tage ansvar eller den enkelte selv. Omstridt da borgerlige politikere i 1950erne så folkepensionen som en trussel mod friheden, eller da socialministeren i 2005 meldte ud, at bekæmpelsen af fattigdom står over lighed.

Et nærmere kig på historien viser, at nogle værdier har deres tid for så at ryge ud, mens andre aflejrer sig i velfærdsstatens dybdestrukturer, selvom det tankesæt og de aktører, som oprindelig bar dem, for længst er forsvundet eller forandret.

Et eksempel på det første kan være den eksklusion fra samfundet (med tab af borgerlige rettigheder m.v.), som fulgte med fattighjælpen helt indtil 1961.

Her var der tale om et skarpt moralsk og værdimæssigt skel mellem værdige og uværdige trængende de uværdige blev ikke betragtet som fuldt værdige og lige borgere. Formelt luget ud i 1961, javel; men har vi reelt opgivet skellet sådan fuldt og helt? Eller lever det i en måske mere subtil form?

Omvendt er der en række grundværdier, som kan føres meget langt tilbage i nogen grad til en tid forud for velfærdsstaten: Næstekærlighed, solidaritet, retfærdighed og tillid. De har været med os fra "gamle dage", og de har overlevet store og dramatiske samfundsforandringer.

Næstekærligheden har sit udspring i det kristent-religiøse, men er vandret med ind i det sekulariserede samfund måske netop fordi ansvarligheden for den anden er en tanke, der er tilgængelig også uden et religiøst fundament.

Solidaritet og retfærdighed har rødder både i det traditionelle og det industrielle samfund, men har fulgt os ind i vores nuværende postindustrielle samfund. Men selvfølgelig er der sket meget undervejs.

Værdier har selv en historie og kan ikke diskuteres uafhængigt af deres sociale kontekst.

Vi har at gøre med værdier, som for det første ikke kan forstås isoleret, men må ses i forhold til hinanden og i forhold til deres samtid.

Nogle begreber synes at være i evig kamp med hinanden. Det gælder fx frihed, lighed og retfærdighed. Andre er i stadig dialog som fx nation, fællesskab og tolerance.

For det andet er det tydeligt, at værdierne kan tolkes meget forskelligt. Det gælder ikke mindst frihed, lighed og ligestilling. Hvad den ene ser som betingelse for frihed, vil den anden se som et lighedstyranni, der skaber ufrihed. Det er ikke let at diskutere værdier, men det er nu en gang dem, som (på godt og ondt) holder vores samfundsmodel sammen. De er velfærdssamfundets lim eller kit. De definerer forskellen mellem det acceptable og det uacceptable. Derfor er de selve livsnerven i samfundets kultur som fællesudtryk for alt det socialt nedarvede og tillærte, som vi overtager gennem vores opdragelse og opvækst i samfundet. Det nærmest indpodes i os.

I forhåbning om at give et bidrag til den påkrævede diskussion om velfærdsstatens værdier udgiver vi i dag en antologi, hvor 10 forskere og tre politikere drøfter det, der ligger bag velfærdsstaten.

Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Lis Holm Petersen:

13 værdier bag den danske velfærdsstat

Syddansk Universitetsforlag (udkommer i dag)