Hvem er "de rigtige danskere"?

Det er altså ikke så indviklet. Danmarks Statistik definerer indvandrere som personer, der er født i udlandet af forældre, som begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere defineres som personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark.

Hvis man ønsker en definition på en "rigtig dansker", kunne man jo f.eks. sige, at det er én, der hverken er "indvandrer" eller "efterkommer". Og hvad er så minimumskravet ifølge Danmarks Statistik?

Hvad enten man er født i Danmark eller i udlandet, skal som minimum enten ens mor eller ens far være dansk statsborger født i Danmark (vi kan så vælge et føje til, at en "rigtig dansker" også skal være dansk statsborger).

Det betyder, at tredje generation i Danmark (hvor første generation var indvandrerne) altid vil blive regnet som "rigtige danskere" (forudsat at mindst én af deres "efterkommer"-forældre har fastholdt det danske statsborgerskab, som de blev født ind i).

Danmarks Statistiks definitioner kan være nyttige og nødvendige til mange formål. Men rent juridisk er en "rigtig dansker" ganske enkelt en person med dansk statsborgerskab tilmeldt det danske folkeregister. Alle andre er enten herboende udlændinge eller udlandsdanskere.

Hvem folk sådan rent privat regner som "rigtige" varierer sikkert vildt, og det kan man ikke lovgive om.

Man kan heller ikke lovgive om sindelaget, og ifølge Grundtvig og andre gode folk er man dansker, hvis man selv regner sig som dansker. Landdagsmedlem i Kiel Anke Spoorendonk regner sig f.eks. tydeligvis som dansk, selv om hun bor i Tyskland og hedder noget nederlandsk, og det må hverken tyske eller danske myndigheder give sig til at efterprøve eller anfægte.