Ikke en sekt
I ARTIKLEN "Forskere: Tvind er en sekt" I JP 30/10 drages Jehovas Vidner igen uretmæssigt ind som sammenligningsgrundlag for begrebet sekt.
Jehovas Vidner er ikke en sekt, og tager afstand fra ethvert sektvæsen. En sekt kan være en gruppe, der har skilt sig ud fra en etableret trosretning, eller en gruppe der følger et bestemt menneske som deres leder, ofte kaldet en "guru".
Jehovas Vidner er ingen af delene. Jehovas Vidner består af millioner af mennesker fra alle samfundslag, fra alle verdens lande og med vidt forskellig religiøs baggrund. De har ikke noget menneske som leder. De betagter Jesus Kristus som deres himmelske konge, og hans far, bibelens Jehova eller Jahve, som deres Gud. Deres tro og arbejde er således ikke noget nyt, men en genoplivning af den oprindelige kristendom fra det første århundrede.
Jehovas Vidner er et registreret og anerkendt trossamfund i mere end 200 lande, og de udgiver bibler, bøger og tryksager på over 300 sprog. Enhver der ønsker at orientere sig om deres arbejde og organisation kan frit, og anonymt om man vil, besøge møderne i Rigssalene eller Stævnehallerne. Mødetider og telefonnumre kan findes i de lokale aviser og telefonbøger. På Internettet kan man finde Jehovas Vidner på adressen www.jehovasvidner.dk {lt} http://www.jehovasvidner.dk/{gt}.