Brug for filosofikum
DET UNDRER mig, at Erik Frøkjær og Peter Naur i kronikken 17/1 faktisk giver udtryk for, at de nye studerende er i fare for indoktrinering med indførelsen af et filosofikum.
De skriver, at et filosofikum vil »tjene til forblændelse og vildførelse af unge mennesker, som endnu ikke selvstændigt har tilegnet sig viden og erfaringer til effektivt at være kritiske over for alt det indbildske og opstyltede sludder, de vil få smidt i hovedet.«
Dette, mener jeg, er en grov undervurdering af de studerendes intelligens. I min daglige gang på universitetet oplever jeg ikke mange nikkedukker, der godtroende tror på alt. Der er tale om en stor spørgelyst, hvis man umiddelbart ikke kan få tingene til at hænge sammen.
Hvis Frøkjær og Naur mener, at de kan indoktrineres, så har de netop brug for et filosofikum. Et filosofikums vigtigste opgave er jo, at man gennem et kendskab til diverse filosofiske og videnskabelige retninger opnår en metodisk og kritisk sans, og kun derved kan man undgå de kinesiske tilstande, som Frøkjær og Naur bruger som skræmmebillede.