Lad plænen blomstre

En perfekt græsplæne viser, at man har styr på tingene. Sådan virker det i hvert fald, når vi danskere taler om vores plæner. Mange er nærmest besatte af tanken om det perfekte og ensartede grønne tæppe.

Dog er en plæne, der årligt trækkes gennem hele den tidskrævende plejepalet med alt fra kunstgødning til ukrudtssprøjtning, biologisk set lige så fattig som en intensivt dyrket kornmark.

En plæne, der kun består af tætklippet græs, har ganske vist en høj slidstyrke, men en mangfoldig plæne med et varieret blomsterflor kan sagtens anvendes til ophold og leg og samtidig have en høj naturværdi – vel at mærke uden, at det kræver nær den samme indsats.

For at få mere liv i sin plæne skal man starte med at sænke plejeniveauet. Jo mindre intensivt man plejer sin plæne, desto flere blomster vil indfinde sig helt naturligt. Hvis jorden er meget næringsrig, kan man i en periode fjerne græsafklippet, da det også udgør en næringskilde.

Græsafklip er meget værdifuldt som kompost eller til at holde jorden dækket på havens bede eller rundt om grøntsagerne i køkkenhaven, hvor behovet for næring er stort.

Klippehøjden på plæneklipperen skal hæves til seks til otte cm, og i sommerperioden kan man endda lade den blive lidt længere. Så tørrer plænen ikke så let ud, og blomsterne får bedre mulighed for at udvikle sig og sætte frø.

I en plæne på næringsrig jord vil der med tiden komme tusindfryd, mælkebøtte, lav ranunkel, vorterod, vejbred, hønsetarm, lærkespore, brunelle og forskellige arter af kløver og ærenpris. På en næringsfattig jord vil græsset trives ringere, og der vil dukke endnu flere blomster frem såsom klokkeblomst, timian, snerre, kællingetand, pileurt og forskellige arter af kløver og ærenpris.

Hvis man ikke vil vente på, at blomsterne kommer af sig selv, kan man plante eller så velegnede planter. Det kunne for eksempel være krybende læbeløs, anemone, romersk kamille, røllike, kærminde, martsviol og lavt-voksende arter af timian. Gå også på jagt efter frø fra blomsterne i områdets grøftekanter og spred dem på plænen.

En hurtig og nem måde at få blomster er ved at sætte løg i plænen om efteråret – eksempelvis påske- og pinselilje, skovtulipan, vibeæg, vintergæk, krokus, dorotealilje, snepryd og skilla. Husk blot, at bladene fra løgplanterne skal være visnet helt ned, før plænen klippes første gang. Så er man sikker på, at løget har samlet næring nok til året efter. Det kan være så sent som i juli, og det første græsafklip vil derfor være meget langt og skal fjernes for ikke at skygge for plænens blomster.

Hvis man ikke er mentalt klar til at lade hele plænen få et nyt og vildere liv, kan man prøve at inddele den i områder med forskelligt plejeniveau, så der både er plads til boldspil, blomster, insekter og vild haveæstetik.

Hegn eventuelt det vilde område ind med et rafte- eller kvashegn. Lad noget af græsset vokse helt langt, og lav stier, der vil indbyde til en eventyragtig vandring mellem summende insekter. Den tur kan man passende gå med naboerne, hvor man forklarer, at man har gjort op med vanetænkningen og er stoppet med at vurdere plænen på, at græsset helst skal være grønnere og tættere end på den anden side af hækken.

Mia Stochholm er uddannet økologisk landmand og redaktør på Praktisk Økologi, der udgives af foreningen af samme navn.