Undgå fugt: Luk døren til badeværelset

Fugt i boligen kan føre til dårligt indeklima og i værste tilfælde skimmelsvamp. Her får du en række råd til at bekæmpe fugten.

Artiklens øverste billede
Foto: Thomas Wilmann/Polfoto

Oplever du dårlig lugt, bulet tapet, sorte pletter eller plamager på vægge eller vindueskarme, så er det med at reagere.

Det allerførste og allervigtigste råd er ordentlig udluftning, fortæller fagekspert hos Boligejernes Videnscenter, Bolius, Tue Patursson.

- Man får ud over dårlige partikler også den fugtige luft ud og en tør udeluft ind, siger han.

Om sommeren er udluftning som regel ikke det store problem, fordi de fleste gør det helt automatisk i modsætning til om vinteren. Dog kan problemerne med fugt udvikle sig meget hurtigere om sommeren, så man må ikke glemme udluftning i rum, man ikke kommer i så ofte.

- Det kan være et bryggers eller en kælder, hvor der kan opstå ekstra fugt, forklarer Tue Patursson.

Derudover handler det om, at man ikke skal invitere ekstra fugt ind i boligen.

- Så man skal ikke tørre tøj indenfor, man skal holde døren til badeværelset lukket, når man er i bad, og når man laver mad, skal man få gang i emhætten og åbne et vindue, siger Tue Patursson.

Han råder også til, at man holder frisk-luft-ventilerne i vinduerne, hvis man har sådan nogle, åbne hele tiden.

- De er til for at være åbne stort set hele tiden. Det vil kunne give bedre indeklima, end hvis man ikke har dem åbne, siger Tue Patursson.

Oplever man stadig fugt, selv om man lufter ud og undgår at tilføre ekstra fugt til boligen, skal man se på, om man har brug for at få sat en vindues- eller murventilator op.

- Den kan stå og køre mere permanent eller i intervaller, siger fagekspert Tue Patursson.

Har man et rum eller et sommerhus, hvor luften står stille meget af tiden, fordi man ikke kommer der, så kan løsningen være en soldrevet ventilator, siger Michael Mortensen, der er energirådgiver i energiselskabet NRGi.

- Man sætter et solpanel udenfor. Når solen skinner, så starter den en lille ventilator, som blæser opvarmet luft ind i huset, og det gør, at man får en luftcirkulation og bedre indeklima, siger Michael Mortensen.

Har man en fugtig kælder, så skal man passe på med at sætte reoler eller hænge ting op på ydermurene, fordi det danner stillestående luft inde bagved. Og ønsker man, at en fugtig kælder skal bruges til beboelse, så skal man gå seriøst til værks og få fugten væk permanent, lyder rådet.

- Man kan installere en luft til luft-varmepumpe, som både affugter og cirkulerer luften, siger Michael Mortensen.

Men kæmper man med meget fugt i kælderen, så er det vigtigere at finde årsagen til problemerne end at symptombehandle.

/ritzau/FOKUS

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.