Styr på paragrafferne: Vær opmærksom på lejekontrakten når du flytter

Når møblerne er blevet båret ind i din nye bolig, betyder det ikke, at du kan slappe af. Der er nemlig nogle ting, du skal huske på for at sikre dig selv.

Artiklens øverste billede
Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Når boligjagten endelig er overstået, burde pulsen begynde at falde, i takt med at du kan begynde at slappe af.

Men der er stadig et par ting, du skal have ordnet, før du kan sigte efter en hvilepuls i sofaen.

Jesper Larsen, der er cheføkonom ved Lejernes Landsorganisation, forklarer, at det ikke er en katastrofe, hvis du ikke har fået en lejekontrakt, da du flyttede ind i dit nye hjem. Måske er det faktisk nogle gange bedre, at du ikke har fået en.

- Hvis du ikke har en lejekontrakt, gælder lejelovens almindelige regler i stedet, forklarer Jesper Larsen.

Og når det kun er lejelovens almene regler, der er gældende, har udlejer ikke mulighed for at specificere kontrakten med forbehold, der ikke er i lejerens interesse.

Du behøver heller ikke bekymre dig om, at du kan blive bedt om at fraflytte din bolig fra den ene dag til den anden, fordi udlejer pludselig mener, at du ikke har juridisk ret til at bo i lejemålet.

Så længe du kan fremvise dine kvitteringer på huslejebetalingerne, nøgler til lejemålet, som udlejer har udleveret til dig, samt at din folkeregisteradresse er på lejemålets adresse, har du rigelig dokumentation for, at du bor i lejemålet, og så er du beskyttet af lejeloven. Det samme gælder, når du søger boligstøtte.

- Hvis du har nøglerne til boligen, og din adresse er der, så går man ud fra, at du er lejer af boligen, siger Jesper Larsen fra Lejernes Landsorganisation.

Hvis du får en lejekontrakt til din nye bolig, skal den læses grundigt igennem.

Mike Vestergaard fra Lejernes Fri Retshjælp understreger, at du altid bør holde særligt godt øje med paragraf 11.

Det er nemlig under denne paragraf, at udlejer kan tilføje og fjerne en masse punkter i lejekontrakten. Heriblandt din vedligeholdelsespligt af lejemålet.

Dette punkt kan fylde to linjer, eller det kan fylde en hel side, så det er en god idé at holde øje. Mike Vestergaard forklarer, at der er en vigtig tommelfingerregel for, hvad din vedligeholdelsespligt bør være:

- Udlejer må pålægge lejer at vedligeholde det, de har adgang til. På den måde hæfter lejer ikke lige pludselig for fundamentet i bygningen, men kun for eksempelvis køleskab og ovn, da de har adgang til og gør brug af disse apparater, siger Mike Vestergaard fra Lejernes Fri Retshjælp.

Jesper Larsen fra Lejernes Landsorganisation påpeger, at man som lejer skal huske på, at vedligeholdelsespligt ikke er det samme som udskiftningspligt.

- Hvis man flytter ind i en lejlighed, hvor der er et gammelt køleskab, og der står, at man skal vedligeholde det, så betyder det, at hvis der er noget galt med køleskabet, så skal man sørge for at udbedre det, siger Jesper Larsen og fortsætter:

- Men hvis det er et gammelt og udslidt køleskab, som går i stykker, efter at man kun har boet i lejligheden i to år, så har udlejer udskiftningspligt, for man kan ikke slide et køleskab ned på to år.

Inden 14 dage efter du har overtaget din nye bolig, skal der afleveres en fejl- og mangelliste. På denne skal der skrives alt ved lejemålet, du kan sætte en finger på. Jo mere du skriver på din fejl- og mangelliste, jo bedre er du stillet, når du engang flytter fra lejemålet igen.

- Din egen kopi kan du lægge i en mappe, hvor du også lægger din lejekontrakt og de billeder, som du tog i forbindelse med, at du lavede din fejl- og mangelliste. Så har du styr det hele, når du skal fraflytte, siger Jesper Larsen.

/ritzau/FOKUS

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.