Nej tak til beskyttet boligområde

Det vakte en vis opstandelse i medierne, da smykkemilliardæren René Sindlev i sommer luftede sine drømme om at bygge et beskyttet boligområde i Solrød cirka 30 kilometer syd for København. Rigmanden, der er medstifter af smykkevirksomheden Pandora og vurderes at være god for en halv milliard kroner, delte i et interview med dagbladet Børsen sin begejstring for indhegnede boligområder og fortalte, at han selv bor i et såkaldt 'gated community' blandt andre velhavere i solbeskinnede Miami i USA.

Det er korrekt, at René Sindlev gennem firmaet RS Newton ApS bruger i omegnen af 700 mio. kr. på at bygge 164 lejligheder og 82 rækkehuse i Trylleskov Strand. Men næppe havde René Sindlevs drøm om en beskyttet enklave for den øvre middelklasse sluppet jordforbindelsen, før Solrød Kommune fik slukket musikken, kvalt cigaren og hældt rødvinen i køkkenvasken. Sagen er nemlig den, at lokalplanen for Trylleskov Strand ikke efterlader rum til at opføre hverken mure, ståltrådshegn, kontrolbomme eller vagtposter.

»Jeg skal ikke afvise, at idéen på et tidspunkt har været oppe at vende, men helhedsplanen for området er meget klar på det punkt. Udbudsbetingelserne giver heller ikke muligheder for at lave et sikret boligområde i den forstand. Trylleskov Strand skal rumme offentligt tilgængelige grønne områder og stier, der løber igennem, så det er præmisserne for investorerne,« fortæller teknisk chef i Solrød Kommune, Jens Bach, til Bolius.

Der er imidlertid ikke noget i vejen for, at René Sindlev og partnere opfører naturhegn i form af træer og buske rundt om boligerne. Ifølge Jens Bach har medieinteressen for René Sindlevs projekt, plaget af misforståelser som det var, givet anledning til diskussion i Solrød Kommune.

»Vi har talt om, hvorvidt vi kunne tænke os et 'gated community' i Solrød, men det er min fornemmelse, at der ingen politisk opbakning er til sådan et projekt. Det er ikke sådan, vi ønsker at indrette os hernede. Vi har meget aktive borgere, der, ligesom det er tilfældet andre steder, organiserer sig i grundejerforeninger og ser efter hinanden igennem nabohjælp,« lyder det fra den tekniske chef.

Et udansk fænomen

Jens Bach har selv boet en årrække i Papua Ny Guinea og Sydafrika, hvor han stiftede bekendtskab med sikrede boligområder. De lå typisk placeret i områder tynget af den kriminalitet og utryghed, der følger med, når afstanden mellem fattig og formuende er stor. Men både målt i afstand og på befolkningens sindelag er der langt fra Cape Town til Solrød, og bl.a. derfor slår idéen om et 'gated community' på dansk jord ikke an hos den tekniske chef.

»Da jeg boede i Papua Ny Guinea, var der omtrent lige så usikkert som i Mogadishu i Somalia. Dernede gælder helt andre omstændigheder, end der gør her i landet,« siger Jens Bach, der betegner idéen om beskyttede boligområder som udansk.

Planloven kan stoppe indhegnede boligområder

Om du kigger på boligmarkedet i USA, Tyskland eller Sverige, så er det kvaliteter som tryghed, privatliv og udsigten til at blive en del af et stærkt fællesskab, der fremhæves, når boligkøbere skal overtales til at købe sig ind i et afsondret minisamfund, der er udrustet til at undgå omverdenens dårligdomme.

Men hvor sikkerhed giver anledning til reel bekymring i f.eks. USA, forholder det sig anderledes i Danmark, vurderer John Andersen, professor i byplanlægning ved Roskilde Universitet.

»I USA er der i mange storbyer områder, man slet ikke kan færdes i, og zoner, hvor det kun er sikkert at være om dagen. I Danmark oplever vi ikke samme utryghed, og derfor synes jeg, at det er pudsigt at se fænomenet med sikrede boligområder dukke op i dansk sammenhæng,« siger John Andersen.

For magthaverne i mange amerikanske byer er det samtidig svært at forbyde eller begrænse udbredelsen af sikrede boligområder, mens danske politikere derimod har en stærk trumf i form af planloven. Ligesom Jens Bach mener John Andersen, at idéen om et 'gated community' bryder med den danske samfundsmodel, og begge er af den opfattelse, at konceptet næppe står foran sit store gennembrud her til lands.

»Der er mange områder, som vi mener skal være offentligt tilgængelige, og det at indhegne hele boligområder, som var de militæranlæg, bryder klart med nogle demokratiske og etiske principper om rummelighed,« vurderer han.

Øget sikkerhed er en illusion

Selv hvis René Sindlev havde fået grønt lys til at bygge en aflåst enklave, ville køberne ikke nødvendigvis være i større sikkerhed bag bom og kodelås, for der er ikke meget dokumentation for, at det skulle være mærkbart sikrere at bo i et 'gated community'.

I 2005 undersøgte en avis i Florida politiets aktivitet i 1.500 boliger inden og uden for 'gated communities'. Tallene viste, at lukkede veje ganske vist resulterede i færre færdselsovertrædelser, men at antallet af indbrud var stort set identiske over hele linjen.

Mange boligområder var beskyttet af porte med kodelås samt vagter, men fordi koderne hele tiden blev givet ud til pizza- og postbude, håndværkere og andre besøgende, mistede låsene hurtigt deres præventive effekt. Og når boligejerne samtidig lod døre og vinduer stå åbne, fordi de betalte andre i dyre domme for at stå for sikkerheden, fik indbrudstyvene let adgang.

Omvendt er der rigt belæg for, at 'gated communities' kan skade samfundets sammenhængskraft og skabe en konflikt mellem dem, der sidder bag murene, og dem, der betragter dem udefra. John Andersen henviser til forholdet mellem social kontakt og samfundspagten, den sociale kontrakt, der blev fremført i tidsskriftet Shelterforce Magazine i 1997 af den amerikanske forsker Edward J. Blakely:

“Når ansvaret for fællesskabet stopper ved portene, truer det demokratiets funktion. Porte og barrikader, der adskiller folk fra hinanden, mindsker desuden folks evne til at forstå hinanden og forpligte sig til fælles formål. ’Gated communities’ forværrer muligheden for social kontakt, og uden social kontakt bliver det sværere for dette land at opfylde sin sociale kontrakt,” skrev han.

Med den sociale kontrakt menes, at man som individ underkaster sig en form for politisk ledelse mod, at man får del i fællesskabets fordele, herunder beskyttelse af liv og ejendom.

Drømmen lever videre

Selv om Pandora-milliardærens forsøg på at skabe et beskyttet boligområde i Solrød Kommune blev afværget i første omgang, er det langt fra sikkert, at det sidste punktum er sat, hvis vi ser på udviklingen lige på den anden side af Øresundsbroen.

I Sverige skyder indhegnede boligområder op, og et af de større anlagte projekter er Strandudden nær Gnosjö, der ligger ca. tre timers kørsel nordøst for København. Her skal en gammel industrigrund på 20 ha, der ligger lige ved en sø, omdannes til en indhegnet, selvforsynende velhaverenklave med omkring 150 lejligheder i forskellige størrelser.

Strandudden får sin egen tennisbane og lystbådehavn, ligesom der er planlagt en helikopter-landingsplads. Også i England, Frankrig og Tyskland bygges der sikrede boligområder med video-overvågning, egne restauranter, swimmingpools og andre såkaldte rigmandsfaciliteter.