Håndværkere restaurerer et af Gentoftes grimmeste huse

PH er kendt som lampedesigner, samfundsdebattør og kulturkritiker, men han var også arkitekt. Lige nu er håndværkere i gang med at restaurere PH's private hus, inden det åbnes for offentligheden.

Artiklens øverste billede
PH’s hus på Brogårdsvej i Gentofte før restaureringen. Foto: Kurt Rodahl Hoppe

På en stejl bakke står et hus, som nu om dage måske ikke vækker den store opsigt, men da det blev opført i 1937, var det noget helt nyt og anderledes.

Tapeter bliver genskabt i PH’s hus. Foto: Realdania By & Byg

For to år siden købte Realdania By & Byg nemlig PH's hus med det formål at restaurere, bevare og formidle de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, som bygningsværket indeholder. Det skriver Realdania i en pressemeddelelse.

Arkitekter og håndværkere knokler lige nu med at genskabe husets arkitektur og detaljer. Det store arbejde indebærer blandt andet også en genfremstilling af et silketrykt tapet, der var prydet med nøgne damer. PH tapetserede både vægge og lofter i husets gang og soveværelse med det vovede tapet, som i øvrigt var skabt af PH's svoger, kunstmaleren Albert Naur.

Et provokerende hus

PH's hus på bakken i Gentofte var særligt for sin tid af flere grunde. Med huset viste PH nye måder at bygge og vælge materialer på og nye måder at planlægge familieliv og indretning af et hjem.

Faktisk var huset dengang både utraditionelt, nyskabende og provokerende.

PH opførte huset af industrielle byggematerialer og hyldevarer fra byggemarkedet som f.eks. præfabrikerede betonblokke, tagpap og industrielle jernvinduer. Der blev slet ikke pyntet på materialerne. I stedet lod PH dem fremstå, som de er.

Også i farvevalget og indretning var PH provokerende i datidens øjne. Foruden det vovede tapet valgte PH nemlig en utraditionel farveholdning. Farver og materialer var nemlig ens i alle rum. Ingen rum var finere end andre.

PH var arkitekt, debattør, kulturkritiker og designer. Foto: Det Kongelige Bibliotek/Ukendt

Med PH's egne ord var huset “et af Gentoftes grimmeste huse.”

Indretningen af huset var et opgør med tidens måder at planlægge familieliv og indrette hjem på.

PH indrettede en familieafdeling, en afdeling for børn, husassistent og gæst. Begge afdelinger havde toilet og bad.

PH introducerede også alrummet i husplanen, før begrebet overhovedet var opfundet. Han etablerede nemlig direkte adgang mellem spisestuen og sønnens værelse, så sønnen kunne have kammerater på besøg i stuen, høre jazz og ryge cigaretter. PH mente nemlig, at stuen og spisestuen var allemands- og ingenmandsland.

Åbent for offentligheden

I dag vækker huset ikke samme opsigt, som det gjorde i 1937, men dengang var det et meget anderledes bud på en familiebolig.

Det var først i 1960'erne, at idéerne, som findes i huset, blev omsat til det, vi i dag kender som parcelhuset. Huset blev fredet i 1995.

Det vil for første gang være muligt for offentligheden at komme inden for i huset, når der er åbent hus fra den 10. til den 18. september alle dage fra kl. 13 til 17.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.